My Girl 2 (1994)

    En teenager drager til L.A. for at søge mere viden om sin afdøde mor til en skoleopgave. Her finder hun også kærligheden, men den er på lånt tid.


    SØD MUSIK OPSTÅR...

    Sammenhængende film:

    My Girl (1991)

    My Girl 2 (1994)

     

    Tre år efter det lune blik på 11-årige Vada Sultenfuss' prøvelser med det spæde voksenliv, udsendtes en efterfølger, der nok er cute, men som ikke besidder samme charme og bittersødme. Af gode grunde er Vada nu blevet teenager, og følelserne i mødet med det modsatte køn kan derfor risikere at være med en "lille overbygning".

     

    Sød musik opstår...

    Det er dog ikke hverken drenge eller skibsbrikshygge, der ligger øverst for Vada Sultenfuss (Anna Chlumsky). Hun er langt mere interesseret i at finde ud af meget mere om sin biologiske mor, der døde, mens Vada var helt lille.

     

    Alene til L.A.

    Derfor rejser hun alene til Los Angeles for at søge i relevante arkiver, og her kan hun meget belejligt bo hos onkel Phil (Richard Masur). Mens hun graver i annalerne, opstår der sød musik i mødet med onklens kærestes søn Nick Zsigmond (Austin O'Brien). 

     

    Skøn udstråling

    Ligesom i den første film er det Anna Chlumsky, der stjæler billedet med sin skønne udstråling og umiddelbarhed. Det bærer dette meget amerikansk sødladne koncept temmelig langt.

     

    Ikke meget gods

    De voksne roller er der ikke meget gods i, mens Austin O'Brien – til en vis grænse – lykkes med at brænde troværdigt igennem med sit kurmageri til Vada. Masser af "nuttet" underlægningsmusik ledsaget af ditto tidstypiske popsange (= 15 stk.) gør filmoplevelsen ekstra familieslugbar.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026