Prey for the Devil (2022)

Med denne tematiske 2022-næsepudring af 70'er-djævleuddrivelses-klassikeren The Exorcist (1973) er der lagt i pejsen til en filmoplevelse uden sidestykke. For lad det være sagt med det samme: "Prey for the Devil" tager ingen kegler ud over de ufrivilligt komiske.

Djævelsk diabolsk... og personligt

Den smukke unge nonne, Søster Ann, er slet skjult nysgerrig på dén eksorcisme-undervisning, der kun tilbydes de mandlige præster på en nyåbnet katolsk institution. Der er nemlig noget, der kalder på Ann. Noget, der skal vise sig at være både djævelsk diabolsk... og personligt.

Hjælpeløst skabelonpræget

Fascinationskraften i denne "nonne-gyser" ligger helt og holdent i det decideret hjælpeløst skabelonprægede: Klassisk forudsigelige gyser-virkemidler fyger om ørerne på de sagesløse skuespillere, der desperat – og uden held – forsøger at klemme bare en lille klat light-remoulade ud af manuskriptets ynkelige twists, turns og replikker.

Komplet ufarligt

Det er kunstigt (i et næsten 100 % computerskabt filmunivers), utroværdigt og komplet ufarligt. For selvom overraskende skræmme-udviklinger helt efter bogen står på nakken af hinanden, er det hverken gåsehuden, indlevelsen eller gruppefascinationen, der præger billedet. Det gør til gengæld stift spil, lattervækkende replikker og et teknisk ambitionsniveau langt under gulvbrædderne.