Adam Ondra: Pushing the Limit (2022)

Endnu en blandt efterhånden mange dokumentarer (Everest (1998), Meru (2015), The Alpinist (2021)), der følger professionelle klatrere – eller bjergbestigere – på tæt hold: Deres passion, deres kompromisløshed, træning og som regel også lidt privatliv og kæresteri på sidelinjen.

Velkendt formel

Det er samme formel, som "Adam Ondra"-portrættet tager udgangspunkt i, dog er fortegnet denne gang tjekkisk, hvor mange af de andre bjergbestigerhits hidtil har været med amerikansk fortegn.

Universel fascination

Fascinationen af de ofte frygtløse klatrere er universel: Under dem er et frit fald på ofte mange hundrede meter, hvis ikke kilometer, og det giver sug i maven og prikken under fødderne.

Musklerne finder aldrig hvile

Men hér skal vi hverken friklatre (uden reb) eller for alvor ud i den vilde natur. Fokus er mere på den præsterende Ondra, der forbereder sig på OL i 2020 og således er gået i total træningstilstand, hvor musklerne aldrig finder hvile.

Trofast følgesvend

Der er ganske vist en serie smukke billeder af den vilde naturs egne stigninger, men endnu flere af klatrevægge, hvor kæresten – der snart skal blive krøltoppen Ondras viv – trofast følger hans ind- og udviklinger fra gulvet. Hun er selv professionel klatrer, men har opgivet sin egen karriere for at hellige sig mandens, hvilket hun tåreknibende proklamerer i et af de mange interviewindslag.

Determineret superstønner

Ondra er determineret, og selvsikkerheden emmer bestemt kameralinserne til. Således er han også superstønner, så det gjalder i bjerg, dal og træningshal hver gang, musklerne spændes. Lidt et sindbillede på hans personlighed, der kommer tydeligt, men også en anelse dominerende til udtryk i dokumentaren.