Thunderheart (1992)

Val Kilmers FBI-agent Ray Levoi kommer i dette Robert De Niro-producerede krimidrama så at sige tilbage til rødderne. Han har en smule Sioux-blod i årerne – ikke at det nogensinde er noget, han er gået op i. Men måske bliver det handy, da han skal på en sag om et mord i et nutidigt og afdanket Sioux-område.

Masser af guns og rifler

Hans makker bliver den hårdkogte, no-nonsense-agent Frank Coutelle (Sam Shepard i filmens bedste præstation). Han lægger ikke fingre imellem, når afregningens time kommer, og undervejs får agenternes guns og rifler rigeligt at se til.

Giver den gas med ritualerne

Omvendt er Ray flere gange tæt på at knytte bånd med sin "gamle familie". Selvom tiden og omgivelserne ikke ligefrem er venlige mod Sioux-folket, giver de gamle blandt dem stadig gas på ritualerne, og det kan være svært at vænne sig til for den moderne Ray.

Bedst i første halvdel

"Thunderheart" er afgjort bedst i den første gode halvdel. Her er der fascinationskraft i den lidt alternative "western"-krimi, toppet godt op af de lækre locations, indfanget med stor elegance af veteranfotografen Roger Deakins.

Taber pusten

Senere mister filmen i nogen grad pusten, manuskriptets troværdighed daler og – væsentligt – identifikationen med begivenhederne og personerne går fløjten. Det sker i takt med en øget bang-bang-idioti, der absolut forekommer ligegyldig.

Rygende intens dialog

Dialogen forbliver dog rygende intens, og den ætsende sarkasme i mødet mellem både forskellige agenter og ditto livsstile er smittende og bringer smilet frem på læberne. James Horners sovsede underlægningsmusik gør i meget høj grad filmen en bjørnetjeneste.