Company Business (1991)

    En pensioneret CIA-agent hyres til en lille tjans: Han skal udveksle en fange med russerne i Berlin umiddelbart efter murens fald.


    SPRØD AGENTKRIMI

    +  PLUS: locations | tidsbillede | humor | timing

    -MINUS: rød tråd periodisk slatten | tamme biroller

     

    Denne koldkrigs-krimi er i vid udstrækning gået under radaren, og det er synd, for "Company Business" leverer faktisk sin action-kriminelle vare ganske effent – med en veloplagt hovedrollepræstation af Gene Hackman som toppen af kransekagen.

     

    I partnerskab mod fjenden

    Hackmans Sam Boyd er pensioneret CIA-agent og er som sådan mindre vigtig for de magthavende i organisationen. Derfor hyres han til at udveksle Mikhail Baryshnikovs fængslede Pyotr Grushenko med russerne... vel at mærke i Berlin umiddelbar efter murens fald. Men meget går galt, og snart er Boyd og Grushenko nødt til at finde sammen i partnerskab mod fjenden.

     

    Fint afrundet spændingskurve

    Med en herlig timing, humor og en ret fint afrundet spændingskurve er "Company Business" kompakt og engagerende. Kun i perioder opleves den røde tråd som slatten, og de storpolitiske dønninger som uvedkommende. Det rettes der op på gennem de ultrasprøde locations: Berlin i starten af 1990'erne er bare et interessant sted at filme, især når handlingen bevæger sig ned i U-Bahn.

     

    Tidsbilledet som x-faktor

    Tidsbilledet udgør således filmens helt store x-faktor, ligesom Gene Hackman trækker som en staldkåd V8'er, dog har han en ret kedeligt sammensat trailer af biroller på slæb. Mikhail Baryshnikov yder fair modspil uden på nogen måder at prange. Michael Kamens underlægningsmusik er voluminøs, men i lange perioder behageligt helt ude af billedet.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    1991, USA, Action, Krimi, Biler på film, Skibe på film, Fly på film, Tog på film, 98 min.

    Dansk titel: De sidste dobbeltagenter
    Instr: Nicholas Meyer Prod: Steven-Charles Jaffe Manus: Nicholas Meyer Foto: Gerry Fisher Klip: Ronald Roose Mus: Michael Kamen