The Silencing (2020)

    Enspænderjægeren Rayburn passer et canadisk naturreservat, men han tynges af en sorg, der kan koge over i selvtægt.


    UDTVÆRET HÆSBLÆS

    Danske Nikolaj Coster-Waldau er på whiskeyflasken i rollen som den sammenbidt sørgende enspænder Rayburn. Han passer et enormt naturreservat i smukke canadiske omgivelser, men da han kommer på sporet af noget, der måske kan forklare hans datters forsvinden år tilbage, vækkes hævntørsten.

     

    Unuanceret manuskript

    "The Silencing" tynges især af et unuanceret manuskript, der praktiserer snart sagt alle genreklichéer uden ønske om fornyelse. En anden (øre)bæ er den næsten konstant stemningsdikterende underlægningsmusik, der endda kvæler naturens egne lyde(!!) – sus i trækroner og elvens brusen er således byttet ud med Brooke og Will Blairs blævrede tonedigtning.

     

    Passable thrills

    Tilbage er de lækre naturlocations, der indrammer en lille håndfuld trods alt passable thrills, efterhånden som Rayburn og sheriffen Alice Gustafson (Annabelle Wallis) er ved at komme på sporet af en potentiel teenagepigeseriemorder. Coster-Waldau præsterer pænt i en håndtam hovedrolle, som det er vanskeligt at give ret mange nuancer.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2020, Canada, Action, Krimi, Mystik, Teenagere, Seriemordere, Bjerge på film, Biler på film, 93 min.

    Dansk titel: The Silencing
    Instr: Robin Pront Prod: Cybill Lui Eppich Manus: Micah Ranum Foto: Manuel Dacosse Klip: Alain Dessauvage, Cam McLauchlin Mus: Brooke Blair, Will Blair