Money Train (1995)

Med sin 1990'er-karakteristiske, "smarte" kasketføring (omvendt på) folder Woody Harrelson sig her ud som spradebassetypen Charlie, der af uransaglige og uforklarede årsager er havnet som politibetjent i New York – side om side med papbroren John (Wesley Snipes).

Et sprødt udgangspunkt

Det er ingenlunde troværdigt, men til gengæld har man allerede sikret sig et sprødt udgangspunkt: Utilpassede, rapkæftede og overmodige Charlie slikker sig om munden, da han ser undergrundsxpengetoget første gang. Og hans lyst til at grave dybt i sækkene med moneter bliver ikke mindre af, at den overordnede Mr. Patterson (Robert Blake) er en nedladende og iskold narrøv.

En tur på skibsbriksen

"Money Train" introducerer også gutternes helt nye kollega Grace (Jennifer Lopez), en sild, der får begge politimænd til med det samme at slikke sig om munden. Men kun den ene får hende med på skibsbriksen!

Habil action

Actionkomedien indeholder en god håndfuld pænt habile og tempofyldte actionscener – særligt, når togspændingen tager lidt til. Pyroman-morderen Torch (Chris Cooper) udgør også et friskt undergrundspust. Men filmen er langt mere interesseret i de komiske konstellationer på tværs af "familie" og partnerskab.

Ikke svært ophidsende

Og det fungerer ikke svært ophidsende, snarere irriterer alenlange fyldscener, der gør "Money Train" omtrent en halv time længere, end det føles nødvendigt. Masser af kæk underlægningsmusik sørger for (yderligere) støj i undergrundsbanen – og på overfladen.