Ártún (2014)

To år før sin mesterlige spillefilmsdebut med Hjartasteinn (2016) serverede Guðmundur Arnar Guðmundsson denne tematisk beslægtede kortfilm. Børn/unge på grænsen til det svære voksenliv – med alt, hvad det omfatter af identitetsforviklinger og famlende forsøg.

På nippet til at gå i puberteten

Arnar er lige på nippet til at gå i puberteten, men der er ikke mange fantasier, der går i opfyldelse i "udkants-Island". Derfor er det fristende at tage med, da vennerne Jaffi og Siggi lokker med storbyen Reykjavíks puls.

Villige storbypiger?

Her kan Arnar – måske – møde en eller flere villige piger. I hvert fald er mulighederne flere, især når man har stjålne smøger med, som man kan bytte for lidt lir i legehuset.

Drengetematik

Kortfilmens 20 minutter er lige i underkanten til at forløse drengetematikkens universelt genkendelige knuder. Ganske vist lykkes Guðmundur Arnar Guðmundsson overbevisende udi stemningsskabende autenticitet med en indsigt, der smitter. At hovedrollefiguren bærer instruktørens eget mellemnavn vidner også om et vist selvbiografisk snit.

Kradser kun lige i overfladen

Men vi når kun lige at kradse i overfladen, før det atter er forbi. Set i bakspejlet er det mindre problematisk, når kortfilmen på mange måder peger i retning af spillefilmen, der har så uendeligt meget på hjerte.