No Way to Treat a Lady (1968)

Denne (farve)strålende seriemorder-krimi har en uhyre veloplagt Rod Steiger i den bærende rolle som kamæleonen Christopher Gill. Hvad denne Gill ikke kan præstere af opfindsomhed, når han begår sine ugerninger – kvindemord på stribe i New York – det er slet og ret underholdene, midt i den åbenlyse gru.

Noget af et moderkompleks

Gill har åbenbart noget af et moderkompleks, men hans forklædninger gør ham nærved umulig at fange for politiet. Chefen for efterforskningen er jødiske Morris Brummel, der stadig bor hos sin gamle mor. På et tidspunkt må seriemorder-facaden da krakelere, så mordene kan stoppe..?

Energisk præstation

Ud over Steigers vanvittigt energiske præstation byder også George Segal på fine takter som opdageren Brummel. Hele affæren er fortalt i en på én gang sprudlende, smittende hittepåsom og æstetisk delikat ramme, der aldrig løber tør for idéer.

Fascinationskraft

Så betyder det mindre, at genre- og seriemorderklichéerne trives i bedste velgående. For de får aldrig lov til at tage styringen – hertil er der ganske enkelt for meget kvalitet, vid, bid og fascinationskraft over filmoplevelsen.

Mange forklædninger

Gills mange forklædninger giver ham roller som både VVS-mand, repræsentant for et fin restaurant og ultrabøsset paryk-"montør". Det bliver aldrig kedeligt, og filmen lever højt på sin dygtige evne til at bringe William Goldmans romanforlæg til live.