True History of the Kelly Gang (2019)

Generelt utiltalende flagrer dette stort anlagte højglansdrama ud over de australske stepper. "True History of the Kelly Gang" vil tydeligvis gerne provokere med sin utilslørede og ofte grafiske gengivelse af 1870'ernes "bandekriminalitet", men lykkes ikke ret godt i sit forehavende.

Et fattigt udkantshjem

I den første halve times tid (=filmens bedste) lærer vi den ca. 12-årige dreng Ned Kelly at kende. Han er ikke ligefrem forkælet i sit fattige udkantshjem, og det ender da også med, at hans mor sælger ham for et par mønter til Russell Crowes forbipassende (og alt andet end stuerene) revolver-rytter.

Så kan han lære det...!

Så kan Ned lære det. Og han bliver voksen, velskabt og rebelsk til fingerspidserne. Den barske opvækst har givet ham hår i næsen (brystet er nemlig glat som en barnerumpe), og det hjælper ham som frontfigur i den efterhånden frygtede Kelly-bande.

Udtalt svulstighed

Filmoplevelsen er helt fra start præget af en udtalt svulstighed. Masser af musik (minimalistisk, monotont gentagende), store tableau-prægede armbevægelser og en nærmest operaekstrem koreografi i udvalgte oversigtsbilleder af den vilde natur.

Konstrueret

Ind imellem er det flot, men det meste af tiden fiser det svært konstruerede filmmageri ud med badevandet. Heller ikke skuespillet finder et troværdigt leje, og "True History of the Kelly Gang" kommer derfor aldrig rigtig ud over sin egen overfortalte kvælningseffekt.