Komtessen (1961)

Idyl efter klassisk opskrift: Et pigebarn fødes, forbyttes, vokser op – og bliver rebel! Hun anbringes på et hjem under en streng forstanderinde, inden hun kommer i pleje og siden opdager sandheden om sin forbyttede identitet. Vi er i selskab med Betina (Malene Schwartz), der i denne ugebladsromanfilmatisering er udstyret med knaldrødfarvet manke. Som 25-årig skal hun illudere teenager in revolt, og prøvelser kommer der nok af på hendes vej mod voksendommen.

Anbragt under den strenge forstanderinde frk. Joransens (Maria Garland) opdragelsestraditioner har Betina ikke meget frihed. Og det bliver kun lidt bedre, da hun kommer i pleje hos gartneren Kyle (Kjeld Jacobsen). Han har en syg kone liggende i huset og bliver liderlig af at gå op og ned af skønheden Betina. Heldigvis krydser Betinas veje komtesse Sonja Hardenborg (Birgitte Federspiel) og hendes familie. Det skal nemlig vise sig, at de var de to babyer, der i sin tid blev forbyttet hos jordemoderen. Så måske er der alligevel håb om en lykkelig familiesammensmeltning?
 

En kritiker i samtiden var både fyr, flamme og realist i sin anmeldelse, hvor filmen blev kaldt moderne, elegant, raffineret og overlegen. Men samtidig også for en rystende dum film, som man gik opløftet fra trods dens svage sider. "Komtessen" er da også uden tvivl ganske pænt eksekveret i Henning Bendtsens stilsikre farvefotografering med mange fine idylliske landskabs-perspektiveringer (primært optaget ved Kyndby Huse). Iscenesættelsen er rask og nævenyttig, mens plottet er den klart svageste side.

For idyllen og forbytningsdramet er tykt romantiseret, hvilket begrænser udfoldelsesmulighederne markant. Det hele bliver endnu mere rosenrødt end et glansbillede – hvilket ironisk nok udgør filmens primære underholdningsværdi.

Malene Schwartz er ikke i nærheden af at være troværdig 17-årig, og desuden synes hun fejlcastet som rebelsk og utilpasset oprørerske. Der er flere eksempler på det forudsigeligt typecastede, men selvom Maria Garland er streng og ubarmhjertig (komplet med teaterdiktion) som forstanderinde, bliver hun alligevel et af filmens bedste bekendtskaber. Fyldscenerne med Ebbe Langberg og Henning Palners prutbilsracing over mark og vang er fuldkommen malplacerede.