Alice in Wonderland (2010)

    19-årige Alice havner i en eventyrverden, hvor hun bl.a. skrumper, vokser - og kan tale med dyrene.


    STERIL FANTASTI

    + PLUS: flotte eventyrsekvenser | pletvis fin humor
    -MINUS: steril, computerskabt fantasiverden | finder aldrig ro

     

    Sammenhængende film:

    Alice in Wonderland (1903)

    Alice in Wonderland (2010)

     

    De fleste børn og barnlige sjæle har nok på et tidspunkt (dag)drømt sig ind i en fantasiverden, hvor det bl.a. er muligt at flyve, tale med dyrene eller bliver meget mindre/større end i virkeligheden.

     

    En "virkelig" drøm

    19-årige Alice oplever her alle tiders "virkelige" møde med drømmeverdenen. Da hun falder i et bundløst hul, havner hun netop mellem sjove væsner, talende dyr og mærkværdigt oversminkede gespenster. Og på rejsen ind i dette inferno bliver hun bl.a. både større og mindre.

     

    Den rette ånd

    Snart er Alice dybt forbundet med dem allesammen - og har med den rette ånd mulighed for at påvirke de onde strømninger, der også i drømme og fantasier truer med at ødelægge idyllen og samklangen.

     

    Sterilt fantasifuldt

    Altid farvestrålende Tim Burton leverer her (Disney)-varen, så alle regnbuens farver og (næsten) samtlige lyde i verden står efter filmoplevelsen som en infernalsk støvsky. Fantasifuld er den, filmen, men alligevel en steril en af slagsen.

     

    Udtalt computerskabt distance

    Begivenhederne og påfundene er præget af en udtalt computerskabt distance, som end ikke veloplagte (stemme)skuespillere og sekvenser fra det virkelige liv (filmens bedste) kan råde ret meget bod på.

     

    Finder aldrig ro

    Resultatet er en børnevenlig kulisse, der emmer af fortællelyst, men som aldrig finder ro - og hermed charme og reelt fantasi-perspektiv. Sjoveste indfald er det virkelige livs oversnobbede forsøg på at få smukke Alice forlovet med en meget bøvet, adelig, ung mand - alt sammen påhit, der er overstået i filmens første kvarters tid.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2010, USA, Fantasi, Eventyr, Teenagere, 108 min.

    Dansk titel: Alice i Eventyrland
    Instr: Tim Burton Prod: Joe Roth, Jennifer Todd, Suzanne Todd, Richard D. Zanuck Manus: Linda Woolverton Baseret på: bøger af Lewis Carroll Foto: Dariusz Wolski Klip: Chris Lebenzon Mus: Danny Elfman
    Priser
    • AA - Bedste kostumedesign
    • AA - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste visuelle effekter
    • GG-N - Bedste musik
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespiller (Depp)