Emotional Arithmetic (2007)

Med fire store stjerner i de bærende roller kan dette dramatiske epos næppe skyde helt forbi mål? Jo, egentlig er "Emotional Arithmetic" en hit and miss, for potentialet er uudnyttet, og det sødladne tager tidligt magten.

Tredobbelt gensyn

Melanie Winters (Susan Sarandon) har inviteret en gammel ven, som hun i sin tid mødte, da de begge var i kz-lejr under krigen. Da hun henter ham denne Jakob Brosnki (Max von Sydow) i lufthavnen, har han taget en tredje kz-ven med, Christopher Lewis (Gabriel Byrne).

Trekløverets traume

Hjemme på den idyllisk beliggende canadiske farm tager Melanies mand David (Christopher Plummer) imod sammen med søn og sønnesøn. Det er lidt akavet for David, for han deler ikke de gamle traumer med trekløveret.

Råhygge med søudsigt

Måske kan sammenkomsten rense luften, i hvert fald er der dækket op til råhygge med søudsigt – men det kræver sin mand m/k at blive i nuet i stedet for at sværme om fortidens spøgelser.

Pænt skuespil, ikke mere

Skuespillet er pænt – ikke mere – fra de fire stjerner. Bedst er von Sydow og Gabriel Byrne, begge rolige og fattede, hvorimod Sarandon flere gange tenderer imod det let krukkede, og Plummers bidskhed savner klangbund.

Utroværdige tilbageblik

Tilbageblikkene mod tiden i kz-lejren serveres i en mystisk sort/hvid stil, der aldrig bliver troværdig, endsige vedkommende. Det er et problem, da meget af stemningen i genforeningen slår sig op på (re)traumatiseringens mørke.

Smukke canadiske landskaber

Smuk fotografering i canadiske landskaber giver historien liv, hvorimoid Normand Corbeils håndtamme op-og-ned-ad-skalaer-underlægningsmusik kvæler meget af handlingen, inklusive det i øvrigt meget smukke anslag.