Det erotiske menneske (2010)

På tæsklen mellem dokumentar og spillefilm afsøger veteranen Jørgen Leth erotikkens væsen på tværs af kontinenter. Han rejser særligt til eksotiske steder som Sao Paulo, Rio de Janeiro, Belém, Panama City, Jacmel, Dakar og Manila. For Leth har aldrig lagt skjul på, at han altid har haft en forkærlighed for damer (fra de varme lande.)

"Forskningsprojekt"

"Det erotiske menneske" er således slået op som resultatet af et storstilet "forskningsprojekt": 10-15 års antropologisk arbejde har ført Leth ind i erotikkens åbninger – og filmen skal således være en slags afdækning af, hvad sex og lyst egentlig er.

Lange Leth-monologer

Meget typisk leth'sk afføder det lange monologer, i dette tilfælde ofte lovprisininger af kvindekønnets lyksaligheder – mens Adam Philps kameralinse afsøger letpåklædte /slash nøgne kvinder, gerne med fokus på de mest pikante bjerge og bakkedale.

Billedskønt

Ind imellem er det absolut billedskønt at være med på rejserne, især i de flotte totalbilleder. Men når nærbillederne af babser og buske tager over med Leths stemme i prætentiøse vendinger, bliver "Det erotiske menneske" en uskøn affære.

Ujævn meta/hybrid-film

Resultatet er en ujævn meta/hybrid-film, der hverken giver udløsning i sammenhængskraft eller tematisk. Og i disse vaklende øst/vest-sekvenser opleves voice over og underlægningsmusik som ekstraordinære sansevoldtægter.