Europa (1991)

    En amerikaner ankommer til Tyskland i 1945, lige efter krigen. Han får job ved jernbanen, og oplever både kærlighed og terror.


    LOKOMOTIVETS UOPHØRLIGE PULS

    + PLUS: æstetik | foto | spil | scenografi
    -MINUS: svært tilgængelig | meget symbolladet

     

    Lars von Triers første rigtigt internationale filmproduktion er afgjort ikke en film for det brede publikum. Tværtimod er "Europa" en filmoplevelse, der vil glæde og fascinere den æstetisk anlagte cineast, mens den vil frastøde alle med hang til kausalitet og dybere sammenhængskraft.

     

    Stiliseret formeksperiment

    Mere end noget andet udgør "Europas" to timer et klassisk trier'sk, stiliseret formeksperiment, hvori skuespillerne først og fremmest agerer statuariske pejlemærker i en verden af frydefuldt smuk og tungt symbolladet filmæstetik.

     

    Tyskland, 1945

    Tematisk let beslægtet med Triers afgangsfilm Befrielsesbilleder (1982) er nazisterne et kernetema: Tyskland, 1945. Lige på den anden side af 2. verdenskrig får amerikaneren Leopold Kessler arbejde ved den tyske jernbane. Han har tyske forældre og oplever på sine rejser med statsbanerne meget andet end det almindeligt forventelige.

     

    En nation i opløsning

    Han bliver vidne til en nation i opløsning, mens datteren af jernbanedirektøren forelsker sig i ham. Men hun har forbindelser til de såkaldte "varulve", en gruppe vedholdende, fanatiske nazister, der terroriserer besættelsesmagten og bl.a. bruger børn i deres sabotage.

     

    Formeksperimentets svære kunst

    I lyset af Triers senere internationale storfilm med stjerneskuespillere i snart sagt alle roller står "Europa" ret enestående som tidlig elegance udi stil- og formeksperimentets svære kunst. For når tonen i både lyd og billede er krævende, vækkes sanserne på andre og mere bredspektrede præmisser - en formidlingskunst, Trier mestrede allerede i sine tidlige film.

     

    Vanskelige koder

    Hoved og hale (narrativt betragtet) kommer i anden række. Så længe, instruktørens besættelse af form ikke bliver fuldstændig på bekostning af indholdet, æder man gerne de vanskelige koder i en handling, der er både fragmentarisk og svær at gengive i detaljer.

     

    Ringen er sluttet

    Trier fik her mulighed for bl.a. at samarbejde med Dreyer-fotografen Henning Bendtsen, så inspirationsringen i dén grad føles sluttet. Og i den magisk sort/hvide, nærmest drømmeagtige indfangelse af togrejsernes stemninger opstår en hypnotiserende virkning, der er næsten umulig at ryste af sig.

     

    Uophørlig lokomotivpuls

    Det er toget, der med sin uophørlige lokomotivpuls spiller "Europas" centrale hovedrolle, og æstetikken centrerer sig i vid udstrækning om fremdriftens farefulde energier, både i interiør- og eksteriørscenerne, men selvsagt mest direkte, når togets prustende jern-mod-jern er direkte synlig.

     

    Mærkværdige spind

    Skuespillet finder beundringsværdigt tråde i det mærkværdige spind af en historie og former blændende præstationer fra bl.a. Jean-Marc Barr, Barbara Sukowa, Udo Kier og Ernst-Hugo Järegård. Og også i mindre roller er der meget godt at hente fra kendte danske spillere.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1991, Danmark, Drama, Krigsdrama, Thriller, Tog på film, 112 min.

    Dansk titel: Europa
    Instr: Lars von Trier Prod: Bo Christensen, Peter Aalbæk Jensen Manus: Lars von Trier, Niels Vørsel Foto: Henning Bendtsen, Edward Klosinski, Jean-Paul Meurisse Klip: Hervé Schneid Mus: Joachim Holbek
    Priser
    • BD - Bedste film
    • RB - Bedste film
    • RB - Bedste special effects
    • RB - Bedste lyd
    • RB - Bedste klipning
    • RB - Bedste scenografi
    • RB - Bedste fotografering
    • RB - Bedste musik
    • CAN - Technical Grand Prize
    • CAN - Best Artistic Contribution
    • CAN - Jury Prize
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering