Den mandlige Husassistent (1938)

Osvald Helmuth forfalder desværre i høj grad til overspil i dette kønspolitisk "vovede" 1930'er-lystspil: Som den jævne og afholdte københavnertjener Thomas Hansen har Helmuth begge ben solidt plantet på storbyens asfalt. Og han har store drømme om at åbne sit eget lille hotel.

En drøm i opfyldelse?

Dén drøm er tæt på at gå i opfyldelse, lige indtil en overretssagfører og hans håndlanger stikker en kæp i hjulet. Men måske kan Hansen få sin egen søde hævn. Han lader sig nemlig ansætte som sagførerens nye husholderske m/k... til at begynde med vel at mærke uden hans vidende.

Kønsrollerne på hovedet

"Den mandlige Husassistent" vendte her i 1938 kønsrollerne helt på hovedet. Det har nok gjort samtidsmødet med Osvald Helmuth i forklæde og med støveafbørste ekstra morsomt. I dag hæfter man sig mere end noget andet ved, at filmen er teknisk meget svag og desuden stift spillet.

Weel i svingninger

Instruktør Arne Weel, der blev regnet for en af 1930'ernes og 1940'ernes svageste instruktører, skabte samme år den langt mere vellykkede Livet paa Hegnsgaard (1938), så skudsmålet holder ikke, når der skues ud over hele filmografien.

Grå-kedelig scenografisk ensretning

Men husassistent-filmen lider under manglende timing i komikken og en udtalt grå-kedelig scenografisk ensretning (med meget få udendørsoptagelser som svært forfriskende undtagelser). Når Osvald Helmuth bryder ud i sang, håbes der på en vis djærv energi, men heller ikke denne indfinder sig.

Dikkedik med lille Krølle

Axel Frische leverer skuespilsforlægget til filmen og bestrider også rollen som den svært ringkøbingdialekt-belemrede Vilhelm Ravn, der på et tidspunkt dikkedikker med lille Krølle Lautrup (Connie Meiling). Henry Nielsen kan opleves i karrierens – måske – allerkorteste optræden: To sekunder på værtshustrappen, før han vender om og går.