Den mandlige Husassistent (1938)

Osvald Helmuth forfalder desværre i høj grad til overspil i dette kønspolitisk "vovede" 30'er-lystspil: Som den jævne og afholdte københavnertjener Thomas Hansen har Helmuth begge ben solidt plantet på storbyens asfalt. Og han har store drømme om at åbne sit eget lille hotel.

En drøm i opfyldelse?

Den drøm er tæt på at gå i opfyldelse, indtil en overretssagfører og hans håndlanger stikker en kæp i hjulet. Men måske kan Hansen få sin egen søde hævn. Han lader sig nemlig ansætte som sagførerens nye husholderske m/k - til at begynde med vel at mærke uden hans vidende.

Kønsrollerne på hovedet

"Den mandlige Husassistent" vendte her i 1938 kønsrollerne helt på hovedet. Det har nok gjort samtidsmødet med Osvald Helmuth i forklæde og med støvaf-børste ekstra morsomt. I dag hæfter man sig mere end noget andet ved, at filmen er teknisk meget svag og desuden stift spillet.

Weel i svingninger

Instruktør Arne Weel, der blev regnet for en af 30'ernes og 40'ernes svageste instruktører, skabte samme år den langt mere vellykkede Livet paa Hegnsgaard (1938), så skudsmålet holder ikke, når man skuer ud over hele filmografien.

Grå-kedelig scenografisk ensretning

Men husassistent-filmen lider under manglende timing i komikken og en udtalt grå-kedelig scenografisk ensretning (med meget få udendørsoptagelser som svært forfriskende undtagelser). Når Osvald Helmuth bryder ud i sang, håber man på en vis djærv energi, men heller ikke denne indfinder sig.

Dikke-dik med lille Connie

Axel Frische leverer skuespil-forlægget til filmen og bestrider også rollen som den svært Ringkøbing-dialekt-belemrede Vilhelm Ravn, der på et tidspunkt dikke-dikker med lille Connie. Henry Nielsen kan opleves i karrierens - måske - allermindste optræden: 2 sekunder på værtshustrappen, før han vender om og går.