Honest Thief (2020)

Absolut intet falder som en overraskelse i Liam Neeson-actionfilm gud ved hvilken i træk. "Honest Thief" lider først og fremmest under et jammerligt skrevet manuskript, hvor flertallet af replikkerne er decideret ynkelige (og forudsigelige), og hvor plotudviklingen er ussel.

Den helt store kærlighed

Den professionelle bankboksrøver Tom Dolan (Liam Neeson) kan bare det dér gylle med at tømme bankbokse med millioner uden at blive grebet af politiet. Men pludselig en dag møder han kvinden, der skal blive hans livs helt store kærlighed: Opbevaringsfirmaekspeditricen Annie Wilkins (Kate Walsh).

Ned med nakken!

I kulissen er Dolan nu ved at lægge en plan for at melde sig selv til FBI og få en nedsat dom, så han kan koncentrere sig om kærligheden. Men det skal vise sig vanskeligt... for da to bøvede agenter først ser millionerne, beslutter de sig for at lægge dem i egne lommer – og så skal Dolan og kæresten selvfølgelig ned med nakken!

Venstrehåndsarbejde

"Honest Thief" består rent fysisk af 0 % fornyelse, 10 % visuel elegance og 15 % passabelt spil. Resten er reelt set blæver, men ret så underholdende blæver, når nu det skal være. Det undrer virkelig, hvorfor Neeson vedbliver at medvirke i denne filmtype – utrætteligt udfører han sit venstrehåndsarbejde uden at lægge nogen sjæl i sagerne overhovedet.

Ikke op til dans

Dér kan det så heller ikke siges, at en film som "Honest Thief" byder op til svingom. Tværtimod er der meget lidt bevægelse, andet end klichéernes skvulpen i omtalte blævren – ekstraordinært tydeliggjorte i tåbelige biroller og i filmmusikkens evigt pumpende stemningsboosts.