F.I.S.T. (1978)

    En ung mand bliver i 1930’ernes USA bidt af fagforeningetanken og tager stadigt skrappere midler i brug for at få alle landets chauffører organiseret.


    MED KNYTTET NÆVE

    En rigtig fagforeningstraver: "F.I.S.T." eksponerer med sine to en halv times spilletid Sylvester Stallone i en af hans få seriøse roller.

    Flot scenografi
    Alt for lang men også stedvis interessant byder filmen på overbevisende scenografisk arbejde, der matcher 1930’er-handlingen ganske troværdigt.

    Uopslidelig energi
    Johnny Kovak indfanges af chaufførernes fagforening og arbejder sig snart til tops, og det er noget fagforeningen nyder godt af. Kovak besidder nemlig en uopslidelig energi og er fast besluttet på, at alle skal stå sammen som brødre.

    Blodige sammenstød
    Det udvikler sig til blodige sammenstød, da et par af de centrale arbejdsgivere ikke er til sinds bøje sig for de nye krav om overtidsbetaling og forsikringer.

    Ude af boksehandskerne
    Sylvester Stallone er pænt spillende i den centrale hovedrolle, og det er rart at opleve ham ude af boksehandskerne. "F.I.S.T." kommer dog aldrig rigtig ud af sin lovligt melodramatiserede stil, og der er ikke mange af de tiltagende voldelige begivenheder, der falder som overraskelser.

    Stilfuld æstetik
    Generelt er filmen dog flot i sit 30’er-billede og relativt ukendt i Norman Jewisons filmografi: den fotografiske stil er ligeså gennemarbejdet og flot som i mange af instruktørens mere kendte og skattede film.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024