Egon Schiele: Tod und Mädchen (2016)

Spændende biografisk-historisk stof bliver her præsenteret for et mainstream-publikum: Østrigske Egon Schiele (1890-1918) står i dag som en af de mest interessante figurative kunstmalere, og at hans liv blev så kort (28 år) gør ikke skæbnen mindre interessant.

Hårdt optegnet

Lagt i hænderne på instruktør og manuskriptforfatter Dieter Berner får vi Schiele-skæbnen noget hårdt optegnet – eller man kunne også sige serveret med brede penseslstrøg. I hvert fald er der ikke levnet meget plads til skævheden og det unikke i kunstnerlivet.

Strømlinet

Filmen er mere interesseret i at servere (endnu) et kunstnerportræt helt efter den biografiske mainstream-genres bibel. Det betyder, at filmoplevelsen bliver både strømlinet og forudsigelig og rummer alt for mange klichéer og påsyede intriger – særligt i dét ærinde at gøre Schieles erotiske liv ekstra farvestrålende.

Scenografisk delikat

Det til trods er "Egon Schiele: Tod und Mädchen" stadig en både informativ og scenografisk delikat indføring i en kunstnerskæbne i det tidlige 1900-tal. Schieles appetit på damer underdrives ikke, og der spilles ekstra op til utroskabs-sidetemaer, når maleren har nøgenmodeller i lejligheden, og det har han ofte.

Sødladen underlægningsmusik

Vi møder også en anden stor kunstnerpersonlighed, vennen Gustav Klimt, der tog Schiele under sine vinger. Men denne forbindelse er kun overfladisk skildret, først og fremmest søger filmen den lette succes-damer-sygdom-død-fortælling. Der er alt for meget sødladen underlægningsmusik filmen igennem, til gengæld er både tidsbillede og kostumer yderst vellykkede.