Wienerbarnet (1941)

Max Hansen kan hér opleves i en sjælden hovedrolle i dansk film – som wienerbarnet Fritz Herzgruber, der nu er blevet voksen, følsom og musikalsk. Han vender hjem til Danmark, hvor hans evindeligt rullende r'er og eksotiske sangstemme forfører både kvinder og mænd.

Fuld af energi

Ikke nogen voldsomt overvældende historie, men filmen har alligevel nogle forcer. Bl.a. er Max Hansen i hovedrollen fuld af energi, der, trods tendenser i retning af både overspil og flødebolleri, beriger filmoplevelsen i det store billede.

Max Hansen ejer filmen

Faktisk er Max Hansen "Wienerbarnet", han ejer med andre ord filmen, og det betyder også, at næsten samtlige biroller omkring ham blegner til det fuldstændigt statistprægede. En af undtagelserne er Gull-Maj Norin, der udstråler elegant selvsikkehed som alle mændenes helt store drøm, den markant mørkhårede Else Siboni.

Kvindehjerterne smelter

Hér, dér og nærved allevegne bryder Fritz Herzgruber ud i (sødladen) sang. Noget, der kan få ethvert kvindehjerte til at smelte, særligt da sangteksterne kredser om den store kærlighed. Og for at få sine budskaber ud til rette kvindfolk, tyr Herzgruber bl.a. til en forklædning som svensk professor, så han kan synge i direkte radio.

Decideret fladpandet

Charmen og varmen er trods alt til stede i "Wienerbarnet", men nogen rigtig hjertesmelter bliver det ikke til. Og når "humoren" går hen og bliver decideret fladpandet, mistes respekten fuldstændig for herlighederne. Heldigvis er dét relativt sjældent og kulminerer i Herzgrubers udbrud til en avislæsende makker: "Du smasker!", hvortil svaret lyder: "Det er jo dig selv". Herzgruber responderer: "Nå, så var det det, jeg hørte!"