One Dark Night (1982)

    Som led i et gement pigeritual skal en teenager overnatte og skræmmes til døde blandt de døde på et mausoleum. Alt går galt i mørket!


    PASSABLE ZOMBIEGYS

    "Så kan I lære det!", fristes man til at sige til de teenagepiger, der uden blusel lader måske-veninden Julie (Meg Tilly) overnatte i et aflåst mausolæum som led i deres optagelsesritual i gruppen "The Sisters".

     

    Særegen telekinetisk kraft

    Meget går nemlig galt – både fordi, pigerne mobber og skræmmer Julie til døde blandt de døde, men ikke mindst fordi, netop de døde så småt er ved at vågne op, som følge af en særegen telekinetisk kraft hos en gubbe, hvis kiste netop er blevet anbragt...!

     

    Skummelt mausolæum

    Virkemidlerne er simple, og zombierne ubehjælpsomme efter nyere standarder. Stærkest og mest hårrejsende er filmen, mens den endnu bygger op til "dansen med de døde". Det skumle mausolæum ved nattetide, hvor ingen kan høre Julie skrige, er flot og enkelt fotograferet og er den reelle hovedrolleindehaver.

     

    Fuldstændig i hundene

    Meg Tilly er mere end blot habil i den opskræmte hovedrolle som stakkels Julie, der er tæt på at gå fuldstændig i hundene. Flot og troværdigt panisk, efterhånden som vanvidet tager til og stiger hende til hovedet.

     

    For meget på rutinen og klichéerne

    Der er generelt en fascinerende mørk stemning gennem hele filmen, men niveauet rejser sig aldrig til svimlende højder – dertil er vi for meget på rutinen og klichéerne. Og så hjælper den enerverende og skingre underlægningsfilm heller ikke filmen positivt på vej.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1982, USA, Gyser, Zombiefilm, Teenagere, Exploitation, Biler på film, 89 min.

    Dansk titel: One Dark Night
    Instr: Tom McLoughlin Prod: Michael Schroeder Manus: Tom McLoughlin, Michael Hawes Foto: Hal Trussell Klip: Michael Spence, Charles Tetoni Mus: Bob Summers