One Dark Night (1982)

"Så kan I lære det!", fristes man til at sige til de teenagepiger, der uden blusel lader måske-veninden Julie (Meg Tilly) overnatte i et aflåst mausolæum som led i deres optagelsesritual i gruppen "The Sisters".

Særegen telekinetisk kraft

Meget går nemlig galt – både fordi, pigerne mobber og skræmmer Julie til døde blandt de døde, men ikke mindst fordi, netop de døde så småt er ved at vågne op, som følge af en særegen telekinetisk kraft hos en gubbe, hvis kiste netop er blevet anbragt...!

Skummelt mausolæum

Virkemidlerne er simple, og zombierne ubehjælpsomme efter nyere standarder. Stærkest og mest hårrejsende er filmen, mens den endnu bygger op til "dansen med de døde". Det skumle mausolæum ved nattetide, hvor ingen kan høre Julie skrige, er flot og enkelt fotograferet og er den reelle hovedrolleindehaver.

Fuldstændig i hundene

Meg Tilly er mere end blot habil i den opskræmte hovedrolle som stakkels Julie, der er tæt på at gå fuldstændig i hundene. Flot og troværdigt panisk, efterhånden som vanvidet tager til og stiger hende til hovedet.

For meget på rutinen og klichéerne

Der er generelt en fascinerende mørk stemning gennem hele filmen, men niveauet rejser sig aldrig til svimlende højder – dertil er vi for meget på rutinen og klichéerne. Og så hjælper den enerverende og skingre underlægningsfilm heller ikke filmen positivt på vej.