On the Edge of Freedom (2017)

Efter at have set denne dansk/russisk/ukrainske dokumentar kan det først og fremmest konstateres, at der er for langt mellem de bundløse afgrunde på film. Dette perspektiv – både rent fotografisk, men ikke mindst emotionelt – vækker nemlig så universelle hjernereceptorer til live, at det giver klamsvedte hånd- og fodflader.

Kender ikke frygt

Filmen følger en lille gruppe unge i Rusland og Ukraine, der har dét til fælles, at de ikke kender til frygt i forhold til højder og afgrunde. Af samme grund er de ikke blege for at kravle til tops på nogle af de højeste og farligste bygninger, kraner og broer – fortrinsvis postsovjetiske konstruktioner... og flere af dem forladte.

Adrenalinrus

Det er dette perspektiv mere end noget andet, som Anita Mathal Hopland og Jens Lengerke søger, og med flot resultat. Flettet ind i (tiltrængt) jordnære historier om fortællingens unge frygtløse tilføres dokumentaren en bredere følelsesvifte end den rendyrkede adrenalinrus.

Betagende nøgent

Ofte står både jord- og luftniveauerne i formidlingen betagende nøgent – det vil sige, at der ikke er alt for meget underlægningsmusik til at forpurre de næsten umenneskeligt kildende dybdeperspektiver. Og så fungerer det hånd/hovedholdte kamera bare uendeligt stærkt på rejserne mod højderne.