Drama paa Slottet (1943)

    Intrigerne bliver dødbringende på et dansk slot i året 1699, og kun ved et mirakel overlever en ellers forgiftet kvinde.


    SLOTS-INTRIGER

    +  PLUS: spil | dramatisk tæft | usædvanlig

    -MINUS: åbenlyse teatralske slagsider

     

    Endnu en af Bodil Ipsens filmproduktioner indspillet under 2. verdenskrig: "Drama paa Slottet" er et historisk melodrama uden sidestykke i dansk film, og langt hen ad vejen fascinerer den særlige stil, som filmen slår sig op på.

    Hårdt trukket op
    Man kan altid spekulere i, om den meget hårdt optrukne historie med gode og onde kræfter var ment som melodramatiserede billeder på besættelsesmagten vs. frihedskæmpere. Et faktum er det i hvert fald, at historiens stærkt teatralske og stiliserede udtryk leder tankerne hen på Carl Th. Dreyer, den store iscenesætter, som Bodil Ipsen så gerne ville samarbejde med, uden at det lykkedes.

    Dødelig jalousi
    Året er 1699, og livet går sin gang på et dansk slot med konge, dronning, hof og tjenestefolk. Men da en ung adelsmand ankommer til slottet, opstår der en dødelig jalousi mellem to kvinder, og det er tæt på at ende ganske galt.

    Melodramatisk finesse
    Bodil Ipsens tilgang til det historiske materiale er præget af en stærk sans for melodramatisk finesse. Således får hun langt mere ud af den forudsigelige historie, end mange andre instruktører givet ville have formået. Det kommer stærkest til udtryk i den dygtige personinstruktion: Særligt Bodil Kjer og Mogens With er helt igennem funklende, komplet med lynende indlevelse, der kan læses i deres øjne.

    Stærkt skuespil
    I det hele taget er skuespillet filmens helt store force. Her er ingen rolle, der ikke har uventet kant eller et gran af noget bedrøveligt. Angelo Bruun er et godt eksempel på netop dette i portrættet af von Ienthe. Det markante studieaftryk har mindre betydning i helheden, der vinder på den dramatiske fremdrift ud af en helt igennem teatralsk idé.

    Usædvanlig produktion
    Helt op at ringe er det dog svært at komme – hér lægger selvsamme teatralske forudsigelighed en dæmper, men det ændrer ikke ved, at "Drama paa Slottet" er en meget usædvanlig dansk filmproduktion, og som sådan alene seværdig. Sven Gyldmarks musik er for det meste trukket noget tilbage og får således ikke nogen dominerende rolle i dramatikken, hvilket er klædeligt.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022