Isle of Dogs (2018)

Dybt fascinerende animations- og dukkefilm af den altid fantasi- og farverige Wes Anderson: I mødet med "Isle of Dogs" er det svært at få tværet smilet af – det er bare både urkomisk, gravalvorligt og vendt så dejligt på hovedet, som kun Wes A. kan gøre det.

Hunde på affaldsø

En hundehadende, diktatorisk japansk borgmester sender alle rigets hunde ud på en isoleret ø, hvor man i forvejen deponerer affald. Så kan hundende sejle deres egen sø – og passe de sygdomme, der endnu ikke findes behandlinger for.

Til modværge

Herude mellem affaldsbunkerne må hundene sørge for at organisere sig, for de kan ikke bare finde sig i den dårlige behandling. De får hjælp fra en dreng, der for alt i verden vil genfinde sin bodyguardhund, og sammen står de stærkere og stærkere.

Guldrandet stjernearsenal

Med stemmer fra et guldrandet arsenal af stjerner er levendegørelsen af hunde- og menneskeskæbner mere end sikret. Det fungerer gnidningsfrit og troværdigt i de mange stemmelejer- og stemninger, som Wes Anderson udsætter sine to- og firbenede protagonister for.

Overvældende fantasifaktor

Fantasifaktoren er overvældende, hele tiden krydret af den særlige livgivende humor, der er så betagende levendegjort af magnifikt animations- og dukkearbejde. Det går stærkt – og du skal være vågen, hvis du skal nå at få alle detaljerne med.

Nomineret musik

Lidt for udpræget anvendelse af Alexandre Desplats (i øvrigt spændende) underlægningsmusik, en score, der nomineredes til både en Oscar- og Golden Globe-statuette.