Det lille hotel (1958)

    Henrivende Birthe møder ved et tilfælde Henrik. De bliver blot et blandt flere nye kærestepar i en historie, der også kredser om et gift par i krise.


    »GUMPETUNG ROMANTIK«

    Gammeldags og gumpetung romantisk komedie om kærlighedens vildveje på tværs af generationer. Det er fastlåst og skabelonudfyldt genfortalt, at det næsten bliver underholdende. Men også kun næsten.

    Den helt store kærlighed opstår gerne ud af den blå luft. I hvert fald på film. Således også for den henrivende unge Birthe Rasmussen (Ghita Nørby), der bliver kørt ned af den bedårende Per Albert (Preben Uglebjerg) – på franske plader. Men det er hendes redningsmand, krøltoppen med de dybest tænkelige smilehuller Henrik Vardenius (Ebbe Langberg), der bringer Birthes hjerte i galop.

    Herfra kan det kun gå godt. Og der er heldigvis også en kæreste til Per Albert i form af Marianne (Malene Schwartz). På voksenfronten er kammerjunkeren Albert Vardenius (Helge Kjærulff-Schmidt) sin kone utro, men det tager hun (Lisbeth Movin) nu med ophøjet ro.
     

     

     

     

    Sådan glider de knaldglansbilledeglinsende kæresterier som et stempel i fuldsyntetisk olie. Ingen mislyde, bare lykke og leg. Det kommer der en temmelig kedelig og ærligt talt udpræget uinteressant film ud af, hvor skuespillet er på det jævne, og filmarbejdet efter bogen. Selve det lille hotel, hvor størstedelen af filmens handling udspiller sig, er en udpræget tam kulisse. Der drages altså ikke engang nytte af en oprindelig lokalitet, med alt hvad det ellers havde kunnet bibringe af gratis atmosfære. I filmen indgår en lille musikalsk afstikker – ja, faktisk starter løjerne med et løbsk nodeblad, der igen fører til ovennævnte påkørsel og forelskelse. I slutningen fremfører Per Albert en frisk lille vise, som kæresten har skrevet melodi til, og han selv teksten.

    Preben Uglebjerg havde i øvrigt her sin største filmrolle. Han døde ti år senere i en bilulykke, kun 37 år gammel. På birollelisten forundrer de mange fortærskede valg. Blandt andre Emil Hass Christensen (med velkendt aparte teaterdiktion for gud ved hvilken gang), denne gang som hotellets inspektør. Lidt bedre går det for Sigrid Horne-Rasmussens som Sylvia Rasmussen, der i en pænt nedtonet rolle som kostumeudlejer er den glade mor til Birthe.

     

    Pressen skrev...
    "Forfladiget filmatisering" // "Ligegyldig film" // "Den sædvanlige servering" // "Tynd te på hotellet" // "Igen mislykket dansk film" samt "Dejlig ungdom i godt lystspil." Herbert Steinthal lagde ikke fingrene imellem i Politiken: "Her er ingen lethed, ingen rytme, ingen elegance, alt det, der er nødvendigt for, at der kan komme lidt flugt over den blodfattige spøg. Det, der sikkert oprindelig er tænkt som en let frivol fransk anretning, er paa filmen kommet til at virke saa germansk og tungt, at man bliver helt forundret over at høre skuespillerne tale dansk [..] man har indtrykket af, at alle har rystet paa hovedet over det tøjeri, de her har maattet spilde deres talent paa." ►1 ud af 4 stjerner i Morten Piils Gyldendals danske filmguide.


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026