Violet & Daisy (2011)

    To lejemorder-teenagepiger tager et formodet quick and dirty-job, men bliver følelsesmæssigt kapret, da deres mål viser sig uventet sympatisk.


    GIRL POWER

    Lad det være sagt med det samme: "Violet & Daisy" er ikke for enhver smag og bestemt ikke for undertegnedes. Den eneste reelt gode grund til at se filmen er James Gandolfinis nuancerede præstation som "The Guy".

    Girl Power
    To girl power assassins skyder, før de tænker og har ingen skrupler ved at meje ned på samlebånd, nærmest mens de polerer negle. De udgør ufiltreret, men også snotdum ungfeminisisk syltetøj på et stykke meget tørt historie, der vægter formen langt over indholdet.

    Langsomt og sværmerisk
    Fortællestilen er meeeeeget langsommelig og sværmerisk, grænsende til det eksperimentelt lyriske. Problemet er, at stil og historie tænder af stort set fra første scene: Der er ikke noget, der bider fra sig.

    Smertefuldt sympatisk
    Men så sker der noget: James Gandolfini træder ind ad døren, og med det samme opstår der en smertefuldt sympatisk energi. Han får det umuligt optimale ud af en gumpetung rolle.

    Store guns
    Saoirse Ronan og Alexis Bledel er i bedste fald irriterende - mere sandsynligt frastødende som pigeduoen med store guns. Det er svært at leve sig ind i manuskriptforfatteren og instruktørdebutanten Geoffrey Fletchers syrede verden.

    Skiftende musikpalet
    "Violet & Daisy" er underlagt en palet af skiftende musikalsk miskmask. Først den ene vej og så den anden vej og uden rød tråd, som det er gældende for filmens stil generelt.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2011, USA, Krimi, Teenagere, 88 min.

    Dansk titel: Violet & Daisy
    Instr: Geoffrey Fletcher Prod: Geoffrey Fletcher, John Penotti, Bonnie Timmermann Manus: Geoffrey Fletcher Foto: Vanja Cernjul Klip: Joe Klotz
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation