Stardust (2007)

Den nutidige fantasyforfatter Neil Gaimans forlæg ligger til grund for denne moderne og samtidig tidløse eventyrfilm. Men gik du og håbede på en fantasyfilm fuld af fantasi, må du nøjes med bragende flotte billeder. For fortællingen drukner både i lyd og musik – men så sandelig også i en generel overfortælling, der glemmer, at sanserne ikke kan få alt med uafbrudt.

Kan ikke modstå fristelsen

Et stendige er eneste synlige grænse mellem en ganske almindelig landsby og et eventyrland. Diget er bevogtet af en skindød gubbe, så det er klart, at den unge Humphrey (Henry Cavill) ikke kan modstå fristelsen for at springe ud i det ukendte. På den anden side af grænsen møder han så meget eventyr, at det i sig selv næsten ikke er til at fatte. Men vigtigst af alt møder han kærligheden i skikkelse af den stjerneglimrende Yvaine (Claire Danes).

Grænsende til hyperventilation

Med et birollegalleri længere end et ondt år (og stjernespækket ret mange led derudad) sørger denne storfilmatisering selv på rollelisten for en evig tilstrømning. For der er vitterligt ingen pauser i "Stardust". Filmen kører på – helt uden at trække vejret, i hvert fald kun helt overfladisk og grænsende til hyperventilation.

Ekstrem underlægningsmusik

Læg mærke til, hvor ekstrem underlægningsmusikken er. Den er til stede gennem hele herligheden, som regel for meget stort symfoniorkester, og konstant på jagt efter stemninger at læne sig op ad.

Kilde til hørenedsættelse

Oveni det i forvejen ret så anmassende lyddesign (en fantasy-film skal jo være smækfyldt med mærkelige lyde!) udgør to timer i selskab med "Stardust" en potentiel kilde til (midlertidig) hørenedsættelse.

Ikke meget virkelighed

Inkarnerede fans af genren vil sikkert være begejstrede for denne stil, hvor der ikke skeles til nogen form for virkelighed(sopfattelse). Man ser bare for sig en langt mere intelligent vekselvirkning mellem den virkelige verden og fantasiens. En vekselvirkning, hvor handlingen og dens protagonister havde bare glimtvis mulighed for at komme ned i gear.

Deler vandene

Sjovest på birollelisten er Robert De Niros kaptajn Shakespeare – dog ikke mere sjov, end at det lidt for manierede sniger sig ind i spillestilen. På mange måder minder "Stardust" om Terry Gilliams mest overgearede værker – oftest også film, der i dén grad deler vandene.