Mariannes bryllup (1958)

Periodisk semifestlig, men også udvandet og forudsigelig – grænsende til det dilettantiske – dansk romantisk komedie. Der kan være en lethed over scene- og situationsafviklingen, og i dén sammenhæng placerer "Mariennes bryllup" sig (sammen med Tante Tut fra Paris (1956)) blandt instruktør Peer Guldbrandsens bedste film.

Musikalsk hasardspiller

Den musikalske hasardspiller Jørgen von Hejden (Henning Moritzen) spiller ikke kun med penge, men også med kvindehjerter. Sådan lidt skødesløst gifter han sig således med den rige Marianne (Birgitte Price), kun for at falde til spillepatten snarere end nogen anden...

Ben i næsen

Heldigvis lader Marianne sig ikke sådan slå ud. Hun har nemlig ben i næsen og et sæt djærve, omend ultradistræte, forældre til at puffe sig i den rigtige retning. Sådan fortsætter de romantiske ind- og udviklinger centreret omkring Jørgen, Marianne og et par andre. Det dér med kærligheden kan være en svær størrelse!

Slagfærdig Qvistgaard

Der er indimellem noget nuttet over Henning Moritzens kortspils- og kurmageri, mens Birgitte Price slet ikke har den fornødne troværdighed i filmens titelrolle. Blandt birollerne er Berthe Qvistgaard den mest slagfærdige i rollen som Mariannes mor Clothilde.

I den vamle ende

"Mariannes bryllup" er en romcom uden krymmel – kagen er som ventet: Lidt for sød og skåret i alt for store og let kvalme stykker. Hele herligheden er overdrysset med rigelige mængder Sven Gyldmark-musik, komplet med en gennemgående kærlighedssang (også denne i den vamle ende.)