Take It Easy (1986)

Ellers en potentielt forfriskende godbid i dansk film: Jesper Høms "Take It Easy" forsøger – desværre forgæves – at sætte farve på unge skæbner umiddelbart efter, at Danmark igen blev fri i 1945. Med udgangspunkt i teenageren Herbert (Nikolaj Egelund) og hans ven Allan (Martin Elley) kommer vi således med i efterkrigshverdagens bølgegang.

Troværdighedsproblem

Det allerstørste troværdighedsproblem for filmen står klart helt fra start: Det kniber gevaldigt med skuespillet, der er både stift og oplæsende, faktisk også blandt flere af de mere etablerede navne. Og dét bliver en enorm klods om benet...

Glider af på overfladen

Men herudover er der heller ikke meget tæft og fornemmelse for stil og epoke. Begivenhederne glider så mærkværdigt af på overfladen, og det ellers pænt omhyggelige scenografiske arbejde højner heller ikke den totale filmoplevelse med ret mange meter.

Strøstemninger

Som ungdomsfilm falder "Take It Easy" virkelig til jorden med et hørbart plump. Hér er der slet ingen forbindelse mellem de to teenageres efterkrigslyssky handler, deres seksuelle erfaringer og dén tid, de lever i. Filmen glider af på enkelte strøstemninger. Med masser af musik – primært jazz, der spilles som del af filmens handling (og synges af en evigt storsmilende Eddie Skoller).

En del scener med hud

Nikolaj Egelund – her i sin eneste filmrolle – kan ikke trække dramaet alene, og dét slår filmen sig ellers ret problematisk op på. En del scener med hud (herunder lidt teenagesex) skal nok forsøge at sætte lidt svingninger i de stive filmløjer.