Damernes ven (1969)

Endnu en Palladium-Soya-filmatisering, denne gang et stort set komplet studieoptaget og ualmindeligt tyndbenet supperkogeri på skuespillet "Damernes ven". Her kredses om en meget dameglad mand – den afdøde kaptajn Jonsen. Men mest om hans glade enke Emilie (Bodil Udsen). Hun går nemlig rundt og taler med sin afdøde mands sjæl både inde og ude, og serverer ham tilmed aftensmad og drinks.

Skinnet bedrager

Langsomt, men sikkert går det dog op for Emilie, at hun har haft for høje tanker om sin mand. I hvert fald, når det kommer til monogami. For afdøde Jonsen har haft rigtig mange damer i sit liv, herunder Emilies egen søster og stuepige, og han har tilmed ført bog over, hvor mange gange, han har haft hver enkelt fruentimmer med på skibsbriksen!

Hverken fræk eller vovet

Billedpornografiens frigivelse i Danmark var kun lige et par måneder gammel, da "Damernes ven" fik premiere, og Soya-filmatiseringen er så absolut på ingen måde hverken fræk eller vovet. Det mest "kinky", vi ser, er Sigrid Horne-Rasmussens blondeskørter, mens hun vasker gulv på alle fire – samt liderlige udtryk i øjenene på Bodil Udsen, Lily Broberg m.fl.

Uskyldigt og ligegyldigt

Det er alt sammen meget uskyldigt og ligeså ligegyldigt. Vi køber ikke Emilies lange sejtrækkersamtaler med afdøde Jonsen – det er for plat og hertil udtalt uinspireret formidlet. Det virker bestemt heller ikke som om, Bodil Udsen stortrives i de udvandede løjer, og rollen er afleveret som ren pligt.

Elskerinde-biroller

Blandt de trods alt mere nuancerede – eller bare semimorsomme – præstationer skal fremhæves Sigrid Horne-Rasmussens betuttet-hemmelighedsfulde stuepige, og så undgår Ulf Pilgaard i vid udstrækning de allermest pinlige overspilsudskejelser i birollen som Fias (Daimi) kæreste John. I en lille stribe cameos optræder Ghita Nørby, Annie Birgit Garde, Hanne Løye m.fl. – alle som afdøde Jonsens villige ekselskerinder.

Lummergenrens hofkomponist

Ole Høyer – lummergenrens kommende hofkomponist – sørger for et ørehængertema, der på det nærmeste kører i loop fra ende til anden. Hermed bliver det outrerede farcepræg hele tiden bakket op på tonesiden.