All the Way (2016)

Nydelig, hæderlig og historisk troværdig tv-filmatisering af de virkelige og omtumlede begivenheder umiddelbart efter mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy. Hér bliver Lyndon B. Johnson (Bryan Cranston) på et splitsekund staternes nye præsident, og han må nu virkelig lægge sig i selen for at overbevise amerikanerne om sit værd.

Energioptrukket af Cranston

Primært energioptrukket af en kraftpræstation af Bryan Cranston, leverer "All the Way" den biografiske vare på lidt over to timer. Kender man lidt til historien, vil man finde Cranstons portræt af Johnson meget troværdigt – men nybegyndere får også en udmærket lektion: Indføringen er grundig og akkurat.

Tv-glat og udspartlet

Fortællestilen er (helt som ventet) tv-glat og udspartlet. Det er kun i Cranstons kraftanstrengelse som den kantede Johnson, at tv-filmen har albuerne ude. Ellers er indpakning og formidling ikke meget andet end sød og ærkeamerikansk (kompletteret af James Newton Howards nærved konstant underliggende og patriotiske musik.)

Centrale samtidspersonligheder

Talrige centrale samtidspersonligheder vækkes til live (i godkendte, men ikke prangende birollepræstioner): Anthony Mackie er håndtam som Dr. Martin Luther King og Stephen Root uden rolletyngde som J. Edgar Hoover. Lidt mere substans har man tildelt Frank Langella i rollen som senator Richard Russell, hvis venskab med præsidenten sættes på prøve.

Strømlinet

Filmens strømlinede look egner sig udmærket til det polerede præsidentliv og dets nærved forudprogrammerede ups and downs. Havde vi ikke haft Cranstons karisma i den bærende rolle, ville oplevelsen helt sikkert være druknet i ren americana.