En ven i bolignøden (1965)

    En flok københavnere uden tag over hovedet beslutter sig for at flytte ind i et statsligt tomt palæ. Statens ejendom er jo også folkets!


    BOLIGNØD I NØDDESKAL

    Anmelderne var begejstrede, da Annelise Reenberg i 1965 satte bevægelse i Bent og Ida Froms kreative filmidé, hvor den samtidsvirkelige boligmangel sættes på spidsen.

    Positiv modtagelse
    "Befriende respektløs satire", "Sjov og fræk dansk film", "Traditionel men morsom dansk film", "En sjov og fræk komedie", "En kvik dansk film om bolignøden", "Festlig dansk satirefilm", "Et forfriskende forsøg på at bringe fornyelse i dansk film" og "Vittig og charmerende," lød det jublende.

    Savner Bahs/Ballings timing
    "En ven i bolignøden" går da også direkte i flæsket på systemet, samfundet, staten med rigelig satire - men uden Erik Balling og Henning Bahs’ enestående timing, kæft, trit, retning og situationsfornemmelse. Og det er afgørende, for Peer Guldbrandsens manuskript har slet ikke samme glimt i øjet.

    Bolignøden i en nøddeskal
    Boligmanglen er udtalt i København. Det mærker kontorpigen Nelly og alle hendes medlogerende, da der pludselig kommer brev om, at huset de bor i skal rives ned.

    Systemets arrogance
    Nu er gode råd dyre, og Nelly får ikke noget ud af at henvende sig til lejlighedsministeren. Andet end at opleve systemets manglende system og udprægede arrogance på nærmeste hold. For det er bestemt ikke i lejlighedsministeriets interesse at bygge nye boliger!

    Fællesanarkistisk ånd
    Men Nelly giver ikke op og i en fællesanarkistisk ånd flytter hun og vennerne ind i et tomt statsligt palæ. Det er statens ejendom - og hermed alle danskeres, ræssonerer hun.

    Vittigheder i kø
    De ironiserende og systemlatterliggørende vittigheder står på nakken af hinanden med hele pakken af stereotype biroller. Sigrid Horne-Rasmussens lejlighedsminister er skingrende tåbelig og en hån mod skuespillerens talent.

    Franske evner
    Gabriel Axels udenrigsministerielle medarbejder, den vævre Von Bengeldorff, er tydeligvis mest med i filmen for at kunne flashe sit perfekte franske (som tolk for Bjørn Spiros sheik på statsbesøg.)

    Svagt kluklatterfrembringende
    Det bliver aldrig andet end svagt kluklatterfrembringende. Underholdningsværdien opstår primært ud af de omkring 50 kendte ansigter i små og bittesmå biroller. Birgit Sadolin kæmper ret alene på hovedrollefronten og brænder ikke igennem.

    Nydeligt filmet
    Ole Lytkens fotografering er nydelig med flere herlige optagelser fra det virkelige liv (locations), og Sven Gyldmark sætter endnu engang sving i noderne uden at efterlade det helt store minde.

    De lorne overskrifter
    De mere negative overskrifter hos anmelderne lød bl.a.: "Saga er ingen ven i den danske filmnød", "Skudt forbi", "Blottet både for saglighed og underholdningssans, skønt den tydeligvis tror, at den rammer både Socialdemokratiet og boligmyndighederne" og "Et fordrejet billede."


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1965, Danmark, Komedie, 82 min.

    Dansk titel: En ven i bolignøden
    Instr: Annelise Reenberg Prod: Poul Bang Manus: Peer Guldbrandsen Baseret på: idé af Bent From og Ida From Foto: Ole Lytken Klip: Maj Soya Mus: Sven Gyldmark
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation