Carl Nielsen - lyset og mørket (2002)

    Komponisten Carl Nielsen er Danmarks mest kendte og spillede, også i udlandet, men hans privatliv var præget af stormfuldhed.


    DUR & MOL

    Læs også anmeldelsen af:
    Carl Nielsen 1865-1931 (1978)

    Komponist og forfatter Karl Aage Rasmussen har her begået en gennemmusikalsk dokumentarfilm om Carl Nielsen, hvor lyset og mørket berøres i både mennesket og musikken.

    Evindelig rastløshed
    For Carl Nielsen var andet end tågelettende harmonier - også i privatlivet, hvor en evindelig rastløshed prægede ham og hermed også hans kone, skulptøren Anne Marie Carl-Nielsen.

    Bred indsigt
    Dokumentarfilmen giver således en fin og bred indsigt også for nybegyndere udi Nielsens liv og musik: Karl Aage Rasmussen indrammer skæbnen Nielsen i sin egen symfoniske digtning i billeder og musik.

    Tydeligt slægtskab
    Rasmussens indsigt i Nielsen kommer særligt stærkt til udtryk i de musikalske eksempler, hvor Nielsens inspirationskilder præsenteres, så man tydeligt kan høre slægtskabet.

    Fine montager
    Da der ikke findes mange levende billeder af Carl Nielsen er filmen nødvendigvis en række fine montager af stillbilleder, kombineret med forskelligt filmmateriale fra tiden før og efter århundredeskiftet.

    At lytte med øjnene
    For komponisten Karl Aage Rasmussen var arbejdet som dokumentarfilminstruktør en lærerig øvelse: "At tale om ’synets musik’ er ikke billedsprog, for med lidt øvelse kan man faktisk se med ørerne og lytte med øjnene. Og hvem ved, uden at vide det laver alle komponister måske imaginære film, og alle filmfolk komponerer.."



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2002, Danmark, Dokumentar, Biografi, Musik, 59 min.

    Dansk titel: Carl Nielsen - lyset og mørket
    Instr: Karl Aage Rasmussen Prod: Morten Rasmussen Manus: Morten Rasmussen Foto: Poul Iversen, Anders Elgaard, Jesper Jørgensen Klip: Jesper Maintz
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation