Et Skud før Midnat (1942)

Hvis der bare skal findes på noget positivt at sige om denne, Arne Weels udprægede venstrehåndskriminalfarce, må det være, at den blot varer 85 minutter – og at Petrine Sonne funkler i en bette birolle i sammenlagt 2-3 minutter.

Meget tæt på bunden

Vi er meget tæt på bunden. "Et Skud før Midnat" simpelthen emmer af manglende inspiration, og veteranmanuskriptforfatteren Arvid Müller leverer en af karrierens mest udvandede historier. Den "sarte" blanding af krimi og komedie fungerer ikke tilnærmelsesvist pirrende, og stort set alle spillere er stive som brædder.

Kørt træt i hverdagen

Modelægen dr. Peter Lind (Gunnar Lauring) er ved at være kørt træt i hverdagen. Hvorfor egentlig ikke tage ud på en jordomrejse og opleve lidt af verden? Denne plan forpurres dog af hans ekskone Vera (Berthe Qvistgaard), men de to indgår alligevel en form for deal eller no deal, der involverer forfatteren og teaterkritikeren Martin Steen (Olaf Ussing).

Komplet umotiveret

Da denne imidlertid – ud af det blå og komplet umotiveret – findes myrdet af dr. Lind, er det slut med at drømme om udlandsrejser. Nu begynder et sirligt opklaringsarbejde, hvor Lind, om ikke andet, får tilfredsstillet sin egen indre detektiv. Han er nemlig med helt fremme blandt politifolk og detektiver.

Umusikalsk og farveløs

Filmen er umusikalsk og farveløst strikket sammen, og interessen tabes umiddelbart. Der er simpelthen ikke nogen tænding, og læg hertil et sommetider pinligt ringe lydarbejde. Filmmusik er her ikke meget af – et sagte plus i bogen, hvor positiverne ellers begrænser sig til Petrine Sonnes fine birolle som portnerkonen fru Hansen, der både elsker sladder... og er skeptisk overfor fremmede.