Sibel (2018)

Sælsomt tyrkisk drama, der tegner et stærkt portræt af voksenmobning og udstødelse, som den tager sig ud i en øde tyrkisk bjerglandsby befolket af forstokkede personer. Midtpunktet i fortællingen er 25-årige Sibel (Damla Sönmez) – en køn og handlekraftig ung kvinde, der dog er stum og hermed sikret den kolde skulder.

Særegen kommunikation

Sibel kommunikerer med sine nærmeste via et helt særligt fløjtesprog – men hun kommer i kommunikative vanskeligheder, da hun i skoven pludselig støder på den fremmede Ali (Erkan Kolçak Köstendil). Han er muligvis på flugt, måske endda farlig, og i kampens hede sårer Sibel ham alvorligt i benet og må nu i al hemmelighed tage sig af ham.

I kort snor

Hjemme regerer faren Emin (Emin Gürsoy) efter den gamle opdragelsesskole, og han holder Sibel og hendes yngre søster i kort snor. Dog får Sibel – på grund af sit "handikap" – lov til at passe sig selv i det hårde fysiske arbejde i skoven og på markerne. Men at hun skulle have en hemmelig mandlig forbindelse i skoven, havde faren ikke set komme!

Sympatisk rolig stil

Fortalt i en helt igennem sympatisk rolig stil er "Sibel" et enestående filmisk bekendtskab fra første scene. Magien opstår ud af tavsheden og det stumme, der velvalgt klinger sammen – uden omsvøb i hverken billeder eller lyddesign. Her er ingen underlægningsmusik, og de øde tyrkiske landskaber med bjergenes og dalenes lyde spiller en ægte og meget central rolle.

Forstokket udstødelse

Det er meget specielt med denne stumme hovedrolleindehaver – fornemt gestaltet af Damla Sönmez – og præmisserne med både fløjtekommunikation og forstokket udstødelse købes. Hvor "Sibel" bliver en kende for overstyret er i den unge kvindes møde med det farlige handyr i skoven (hvor en spirende seksualitet pludselig springer ud i en buket af sydlandske farver.) En udvikling i historien, der i øvrigt er overfladisk beskrevet og ikke følges helt troværdigt til dørs.

Naturen som hovedrolleindehaver

Emin Gürsoy er fuld af (vaklende) patriarkalsk myndighed i rollen som Sibels far. Hovedrollen i filmen spilles dog af den fascinerende og i mange henseender hypnotiserende natur, der er fabelagtigt doseret i lyd og billede.