Uden en trævl (1968)

Håbløs, kikset, frastødende og helt igennem usexet dansk "sexfilm" – fabrikeret og formidlet fuldstændig uden (erotisk) tæft. Annelise Meineches "Uden en trævl", der tilmed er en filmatisering, er ekstraordinært talentløs. Dét til trods blev den en af sen-1960'ernes bedst indtjenende film (hvorfor mon? Nøgne damer!)

I sexlære hos lægen

Den snart udklækkede studine Lillian (Anne Grete Nissen) er noget så møgfrustreret over, at hun ikke kan finde ud af at håndtere sin tissekone. Der sker ikke rigtigt noget "dernede", derfor opsøger hun en speciallæge i dén slags, dr. Petersen (Ib Mossin).

Dikkedik på briksen

Han "udskriver" sexeksperimenter på egen briks og desuden learning by doing... Lillian må gøre sig sine egne erfaringer på dén tur gennem Europa, der netop forestår. Opfordringen bliver taget vel imod, og dét nyder Europas sexhungrende mænd snart godt af.

Eksperimenter i Europa

Undervejs på sin blaffertur medvirker studinen i en pornofilm (inden optagelserne får hun lige barberet sin mis – hårtotten havner behændigt i en lille lerskål.) Senere får hun pisk af en tysk herre (Dieter Eppler) og klæder sig endda velvilligt af til kæleleg med en kvinde.

Lavmålsscener i kø

Den ene scene overgår den anden i lavmål. Skuespillet er sådan set overordnet passabelt, men viser ikke tegn på interesse for det erotiske snit. Flere situationer er så pinlige – og pinligt ringe på samme tid – at man næsten ikke kan holde ud at se på dem. Der skal alligevel noget til!

På forhånd en succes

Bekostet i form af den udvidede Europa-tur – man vidste sikkert på forhånd, at "Uden en trævl" ville blive en kassesucces, ikke mindst gennem salg til udlandet. Ole Høyer, der senere blev fast komponist på Sengekantsfilmene og Stjernetegnsfilmene har begået en genkendelig lummer lirum-larum.