Pengene eller livet (1982)

Ikke en Henning Carlsen-film, der går over i historien som alle tiders mest balancerede. Men "Pengene eller livet" er alligevel noget helt for sig, og om ikke andet er filmen i hvert fald betragteligt hævet over dansk samtids-middelstandard, både hvad angår plot og teknisk udførelse.

Usund livsstil

Dick Kaysø har en sjælden hovedrolle som arkitekten Claus Worm, der har rod både i privat- og arbejdslivet. Selvom lægen Dr. Weber (Ole Ernst) råder Worm til både at kvitte smøgerne og alkoholen, klør Worm ufortrødent på med sin usunde livsstil.

Slibrige konspirationsteorier

Worm er også svært glad for kvinder, men han får en ekstraordinær udfordring i at håndtere kæresten Suzannes Kristiansens (Pauline Rehne) sorg: Hun har i længere tid rendt rundt i et limbo omkring sine forældres mystiske forsvinden, og nu er Worm ved at optrevle omstændighederne med nogle vilde konspirationsteorier.

Slibrig entreprenør

Teorierne væver omkring den slibrige entreprenør Schønnemann (Ole Thestrup) – en mand, Worm bestemt ikke har lyst til at samarbejde med, selvom det kunne betyde fast arbejde for hele den trængte tegnestue langt ud i fremtiden.

1980'er-stemningsfilm

Som 1980'er-stemningsfilm fungerer "Pengene eller livet" ret overbevisende. Plottet er spændingsdrevet med et twist af krimi, men det er allermest i beskrivelserne af hverdagens små og store svingninger, at Carlsen lykkes.

Ikke decideret prangende

Spillet er ikke decideret prangende, men Dick Kaysø er habil i den dominerende hovedrolle – med en lang række relativt anonyme biroller omkring sig. Helt ubegribeligt modtog Ghita Nørby en Bodil for sin birollepræstation som Worms ekskone (hun er på lærredet i omtrent et minut!)... Det må have været Nørbys tur.

Fænomenalt fotograferet

Med syret og alternativ underlægningsmusik af Jimmy Giuffre – og ganske enkelt fænomenalt fotograferet af talentfulde Claus Loof. Hér højnes filmoplevelsen flere trin gennem en rig og kreativ optik, der aldrig løber tør for ideer.

Ganske særlig tone

Filmen er ikke helt igennem letløbende, men stil og tone er ganske særlig, og som sådan værd at fremhæve – selvom de meget forskellige temaer i historien stritter lidt vel rigeligt i flere retninger.