The Other Side (2015)

    En dokumentarist følger en række skæbner i Louisiana, USA med fokus på stofmisbrug og manglende nærvær.


    ALDRIG ÆDRU

    På den ene side og på den anden side - "The Other Side" er både ærlig men også besværlig. Sidstnævnte koblet på det faktum, at begivenhederne er svære at identificere sig med, hvilket jo ellers er særligt centralt for en dokumentarfilm.

    Lyrisk portræt
    Roberto Minervini er en italiensk dokumentarist med base i Texas, og herfra har han formet en række visuelt lyriske portrætter af skæbner i sydstaterne.

    Bagsiden af medaljen
    I "The Other Side" skildrer han bagsiden af medaljen, eller rettere amerikanere på bunden af samfundet, og indholdet i filmen vægtes med nærmere 75 % til én historie, hvorefter den mærkeligt umotiveret kaster sig over noget helt andet til sidst.

    Det (u)muliges grænser
    Den vægtige historie i filmen er om et stofmisbrugerpar, der bor i en trailervogn og med vold og magt forsøger at definere sig selv som normale inden for det (u)muliges grænser, komplet med de obligatoriske men også tilsyneladende utopiske drømme om at blive clean.

    Militant patriotisme
    Til sidst i filmen følger vi en håndfuld redneck-militærtyper på øvelse i krattet, og her har filmen travlt med at fortælle historien om den militante (og racistiske) patriotisme mellem åbenlyst mellembegavede typer.

    Filmens mantra
    I don't give a damn when I'm high. Det er dybest set filmens mantra. I hvert fald så længe man tror, at filmen handler om stofmisbrugerparret og deres omgangskreds.

    En flig af nærvær
    En flig af nærvær opstår, når hovedpersonen mødes med sin kræftsyge mor eller sin ældgamle bedstemor. Som i hele filmen i øvrigt fritaget for underlægningsmusik. Ellers er "The Other Side" en problematisk fordybelse i et stof uden nærvær.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2015, Frankrig, Italien, Dokumentar, 92 min.

    Dansk titel: The Other Side
    Instr: Roberto Minervini Prod: Paolo Benzi, Muriel Meynard, Dario Zonta Manus: Roberto Minervini, Denise Ping Lee, Diego Romero Foto: Diego Romero Klip: Marie-Hélène Dozo
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CAN-N - Un Certian Regard-nominering
    • CAN-N - Golden Eye-nominering