Ant-Man (2015)

Endnu en superheltefilm baseret på tegneserier fra Hollywood. Men hvad... skidtet sælger, og når der følger lidt substans med, som tilfældet er med "Ant-Man", så bæres der gerne over med den hyperkommercielle tendens.

Sød historie

Først og fremmest rummer filmen en sød historie med en meget fin præstation af Paul Rudd i titelrollen. Når han ikke lige er Ant-Man – og det kommer vi til – er han den netop løsladte indbrudstyv Scott Lang, der ikke må se sin datter og som forsøger at finde mening med tilværelsen.

Et ganske særligt kostume

I kulissen rumsterer den pensionerede videnskabsmand Dr. Hank Pym (Michael Douglas). Han ser muligheder i Scott, for nu er det på tide at få afprøvet det helt særlige kostume, der kan give en mand superkræfter, når først han er skrumpet til myrestørrelse.

Djærve myrevenner

Så snart er Scott blevet bekendt med de fantastiske evner, han kan opnå ved blot at trykke på en knap. Men der er også store farer forbundet med at have myrestørrelse. Kunsten er at alliere sig med det virkelige livs myrer – for de viser sig djærve og hjælpsomme!

Familievenlig humor

"Ant-Man" er mest letløbende og charmerende, når begivenhederne udspiller sig i menneskehøjde. Her kan der, ud over Rudds fine præstation, sendes gode vibrationer ud til en kærligt balanceret Michael Douglas og en række familievenlige humoristiske drejninger på de dramatiske begivenheder.

Heksekedel i myreverdenen

Når filmen går i myre-mode, og det gør den immervæk ofte, går der bogstaveligt talt tegneserie i den – på den helt uoverskueligt myrekrybende måde med ekstreme computeranimerede heksekedel-oplevelser. Indimellem er det bare fest og farver, men ofte mister filmen hér sin balance.

Over middel i genren

Så må man bare glæde sig, når handlingen returnerer til mere velkendte størrelsesforhold, for hér fungerer "Ant-Man" afgjort over middel i genren – selv med Christophe Becks lidt vel rigeligt dominerende underlægningsmusik i alle kanaler.