The Birdcage (1996)

Så er det med at få rørt fedtet færdig og smurt kuglelejerne i de løse håndled: Dramakomedien "The Birdcage" byder nemlig op til en klichéudtværet "svansedans" og har visse morsomme takter. Alligevel er den i bund og grund en skuffende banal komedie.

Ganske alternativt
Historien, der er baseret på skuespillet "La cage aux folles", er i visse vinkler ganske alternativ, men i Mike Nichols' iscenesættelse fremstår filmen ikke som meget andet end halvhjertede vitser på de homoseksuelle mænds bekostning.

Identiteten fundet
"The Birdcage" er navnet på en klub for (ekstremt feminint agerende) bøsser og transvestitter. Klubben ejes af den midaldrende Armand Goldman (Robin Williams), der efter mange års kamp mod strømmen endelig synes at have fundet sin identitet og et trygt fundament.

Farvestrålende partner
Hans partner er transvestitten Albert (Nathan Lane) – en hyperfeminin, konstant hvinende og meget ekstrem showtype. Albert har sit helt eget dragqueen-show i Armands aftenrepertoire, og tager aften efter aften kegler i sine farvestrålende dragter.

Møde med familien
Da Armands 20-årige søn Val (Dan Futterman) ønsker at præsentere farmand for sin nye kæreste og dennes meget konservative forældre, bliver det nødvendigt – for præsentationens skyld – at gøre noget ved Armands hjem. Mange "mærkelige" ting må fjernes, og Albert bliver nødt til at forsvinde for en aften.

Et spil for galleriet
Men det er ikke helt så nemt at slippe af med Albert, og mange morsomme scener underholder, da Albert i stedet beslutter at agere Vals mor. Det konservative forældrepar er utroligt nok i det store og hele temmelig overbevist.

Herligt samspil
Men det er alligevel svært at holde "masken" en hel aften, og disse scener er utvivlsomt filmens mest vellykkede. Det er også her, samspillet mellem Robin Williams og Nathan Lane for alvor slår gnister – i et parløb, der er filmens primære force.

Elskelig scene
Den allermest elskværdige scene er, da senator Keeley (Gene Hackman) forsøger at flygte fra pressen ud ad tagvinduet i sin villa via en stige. I stedet for at slippe for pressen konfronteres han med den. Pressen har lugtet lunten, og dér står han midt på stigen i rampelyset med direkte tv-dækning.