Black Widow (1987)

    En kvinde ynder at forføre sine mandlige modspillere, lidt ligesom den berygtede hunedderkop.


    EDDERKOPPEKVINDEN

    Theresa Russell spiller her titelrollen som den sortklædte enke med de mange navne; Catharine / Marielle / Margaret og Renee, der, lidt ligesom edderkoppen af samme navn, forfører, dræber og arver (rige) mænd på stribe.

    Ind på livet
    Debra Winger spiller FBI-agenten Alexandra Barnes, der begynder at fatte mistanke til enken og sørger for at komme tæt ind på livet af hende som en ny "god veninde". På denne måde kan Alexandra måske spænde et af edderkoppekvindens otte ben, før næste offer havner i hendes spind.

    Stilfuldt
    "Black Widow" er en teknisk lækker og stilfuld thriller med fine fotografiske manerer - og dygtig, men også rutinepræget instruktion af veteranen Bob Rafelson. Michael Smalls musik følger trop med forventelig genretonalitet.

    Anonyme roller
    Theresa Russell spiller skurkerollen med pæn overbevisning, mens Debra Winger er en anelse mere anonym. Dennis Hopper har endnu en af sine lidt for små biroller, og det lykkes ham ikke at tilføre rollen nogen særlig karisma, noget hele filmen ellers godt kunne trænge til.

    Tør historie
    Historien er tør at kæmpe sig igennem: Højdepunkterne opstår reelt ved, at to kvinder står og stirrer på hinanden med dybe, onde øjne. Vi mangler blot, at de kaster sig over hinanden og hiver hår af i store totter.

    Ingen opfindsomhed
    Det er ærgerligt, at Hollywood-produktioners opfindsomhed nogle gange kan være på et meget lille sted. "Black Widow" savner en gnist af overraskelse og lurende edderkoppe-inspirerede bagholdsangreb, men leverer varen alene på sit høje tekniske niveau.

    Feministisk propaganda?
    Man kan selvfølgelig vælge at anskue temaet som "feministisk propaganda". Alt andet lige er filmen jo et udtalt billede på kvindelig dominans over sagesløse, små mænd, der kommer ned med deres liderlige nakker. Men da filmen er skrevet af en mand (Ronald Bass), er denne teori måske nok lidt langt ude i hampen.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2023