Dolores Claiborne (1995)

Dette er en meget smuk og dvælende Stephen King-filmatisering: Allerede i anslaget fornemmes instruktør Taylor Hackfords kærlighed til smukke naturbilleder.
 

Smukke billeder

Hver gang, der er brug for en tænkepause – eller blot en understregning af en stemning – dukker smukke billeder fra naturen op i bedste stil med flot teknisk præcision. Det tæller afgjort blandt filmens plusser.

Alvorligt mistænkt
Dolores Claiborne (Kathy Bates) er mistænkt for at have begået et mord. I filmens begyndelse ser vi, at en ældre dame skubbes/falder ned ad trapperne, og ikke længe efter står Dolores bøjet over den halvdøde dame, udstyret med en kagerulle. I det samme kommer postbuddet ind med et anbefalet brev.

Helt ekset

Kriminalbetjenten John Mackey (Christopher Plummer) er helt ekset efter at få Dolores dømt. Flere år tidligere omkom hendes mand nemlig, da han faldt i en dyb, udtørret brønd. Mackey mener dog ikke, det var et uheld.

Ingen gensynsglæde
Det er da også ham, der via fax sender bud efter Dolores' eneste datter Selena (Jennifer Jason Leigh) – en anerkendt journalist fra New York. Også hun tror, at det var hendes mor, der dræbte faren i sin tid, og hun har ikke besøgt Dolores i 15 år.

Detaljerigdomme
Hackford mestrer skift i tid smukt og overbevisende. Utroligt flotte klip og en detaljerig overlapning i billedet skaber en perfekt følelse af at opleve fortiden i nutiden. Der er i det hele taget mange overraskelser i filmen, men den bliver aldrig uhyggelig. Den er særpræget og dygtigt stykket sammen – en seriøs og mangesidet beskrivelse af besværlige mennesker. Filmet i Canada.