Hamam (1997)

    I det dampende tyrkiske bad får den forbudte forelskelse frit løb for en ung mand.


    DAMPENDE KULTURBAD

    Denne tyrkisk/italiensk/spanske koproduktion om kærlighed i et kulturelt sammenstød mellem Italien og Tyrkiet er hverken ophidsende eller banebrydende. Men alligevel en smule forfriskende.

    Dampende elskov
    Den unge italiener Francesco (Alessandro Gassmann) drager til Tyrkiet og indfanges tilfældigt af det tyrkiske bads behageligheder. Dampende forelsket bliver han også i en smuk tyrkisk knægt, og dét bliver svært at forklare, da konen fra Italien pludselig står i badets dør og kigger på mændenes hede elskov...

    Vovet historie
    Det er vovet at skrive et sådant "forbudt" manuskript til en delvist tyrkisk film. Man kan ikke lade være med at tænke på, at manuskriptforfatteren og instruktøren må være blevet meget upopulære i landet. Forhåbentlig dog ikke – for budskabet er godt.

    Savner fodfæste
    "Hamam" får desværre ikke det nødvendige fodfæste. Filmen forsøger på en underligt umotiveret og overfladisk måde at væve kultursammenstødet ind i en vovet erotisk sammenhæng.

    Komiske sidespring
    Samtidig virker det som om, det har været magtpåliggende at tilføre historien komiske sidespring. Måske som en slags afvæbnende distance til de heftige homoseksuelle antydninger. Men hvilket ben vil filmen helst stå på? Det bliver aldrig helt afklaret, og der kommer som følge heraf aldrig rigtigt bevægelse i kludene.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1997, Italien, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, 92 min.

    Dansk titel: Det tyrkiske bad
    Instr: Ferzan Ozpetek Prod: Marco Risi, Maurizio Tedesco Manus: Ferzan Ozpetek, Stefano Tummolini, Aldo Sambrell Foto: Pasquale Mari Klip: Mauro Bonanni Mus: Aldo De Scalzi, Pivio
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation