Heavenly Creatures (1994)

Kate Winslet, en af senhalvfemsernes hotteste skuespillerinder, fik sin spillefilmsdebut i Peter Jacksons dramatiske newzealandske "Heavenly Creatures". Debutpræstationen er desværre – tynget af en grim historie – både stiv og kunstig.

To piger mødes
Winslet spiller den højt begavede rigmandspige Juliet Hulme, der midt i 1950'erne møder den jævnaldrende fattige Pauline Parker (udmærket spillet af Melanie Lynskey).

Homoerotik
De går sammen på pigekostskole og fatter hurtigt sympati for hinanden. Måske mere sympati, end familierne omkring dem kan tåle. Er der ikke lidt homoerotik at spore?

Pubertetsoprør
Pigerne vil gerne gøre oprør – de er jo i den svære pubertetsalder! Men hvor andre piger i samme alder bare er sure, gnavne og rædselsvækkende, udvikler filmens par en helt særlig drømmeverden, hvor deres fortrængte og destruktive lyster kan blomstre.

Destruktivitet og had
Paulines stigende had til moren og alle hendes opsange udvikler sig således til en seriøs plan om overlagt mord. Mystiske legetøjsmænd i fugtigt ler dukker af og til op i drømmeskæret og viser veninderne vejen frem mod total destruktivitet og had.

Grumt tema
"Heavenly Creatures" rummer en både grum og tankevækkende historie. Temaet er selvfølgelig grumt i sig selv, men det bliver aldrig faretruende, aldrig nærgående... og først og fremmest aldrig troværdigt.

Uklart og uvedkommende
Filmens store svaghed er det uklare og uvedkommende sammensurium af udefinerbare scener, som hele tiden maser sig på i en vedvarende strøm af larm, pigeskrig, blod, sved og tårer.