Jámon jámon (1992)

    En underbuksemodel har succes med at indfange den lokale sexbombe, men en enkelt kvinde er slet ikke nok for en tyr som ham.


    DYRISKE DRIFTER

    Filmens titel kan direkte oversættes til "Skinke skinke", hvilket så er blevet til "Spis mig" - en passende erotisk oversættelse: for filmen er temmelig erotisk, men forbliver dog stueren til det sidste.
     

    Trussetyv på spil

    Den unge pige Silvia er blevet gravid med sin omsorgsfulde kæreste José Luis. Men kærestens snobbede mor Conchita, der er medejer af den lokale trusse-fabrik, vil ikke have at sønnen gifter sig med den gravide.

    "Tobenet pik"
    En af trusse-modellerne, den "tobenede pik" Raul (der dyrker nøgen-tyrefægtning om natten) hyres af moderen til at forføre Silvia, så denne vil opgive sine bryllupsplaner. Men Conchita tiltrækkes så meget af Raul, at hun kaster sig i hans arme, og Raul får stådreng som aldrig før hos denne midaldrende kvinde (siger han selv).

    Potensforlænger
    Conchita forærer Raul en motorcykel-potensforlænger, og kører hjem til sin anonyme mand og den frustrerede søn. Med tiden lykkes det Raul at forføre Silvia, så hun helt dropper José Luis. Men det vil José Luis ikke finde sig i, så han planlægger at myrde trussemodellen.

    Pirring & forvirring
    De mødes i filmens slutscene foran skinkebygningen, hvor de duellerer med et par skinker. I mellemtiden har José Luis' far forelsket sig i Silvia, sådan bare for at understrege, hvor altomfattende den erotiske pirring og forvirring er i filmen.

    Komedie på det jævne
    Det er komedie på det jævne, hvor intrigerne trives og dominerer, til man næsten ikke kan få øje på andet. Men instruktør Bigas Luna har tilført filmen en forførende form for humor, der gør oplevelsen tålelig.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1992, Spanien, Komedie, Drama, Romantik, Erotik, 87 min.

    Dansk titel: Spis mig
    Instr: Bigas Luna Prod: Andrés Vicente Gómez Manus: Cuca Canais, Bigas Luna Foto: José Luis Alcaine Klip: Teresa Font Mus: Nicola Piovani