Jydekompagniet (1988)

    To rablende skøre jyder starter deres eget detektivbureau og får en spændende sag, hvor de skal befri en pige fra en sekt.


    FESTLIG DANSK HUMOR #1

    Sammenhængende film:
    Jydekompagniet (1988)
    Jydekompagniet 3 (1989)

    Her forsøgte det populære komikerpar, Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard, sig med filmen - og slap rigtig pænt fra det. De to Jydekompagni-film tilførte i hvert fald den danske folkekomedie en helt anden form for blod, og det var tiltrængt.

    Et umage par
    Under en slags "militærøvelse" mødes de to djærve jyder, Jacob og Finn. Jacob mener, at Finn trods åbenlys dumhed vil egne sig perfekt som partner i hans private detektivbureau. Efter at have talt med sin "sagsbehandler" siger Finn ja, og sammen sætter de to sig selv på en stor opgave, nemlig at bringe den unge kvinde Mai Britt tilbage fra sekten The Circle til sin mor.

    Festlig underholdning
    "Jydekompagniet" er ganske uortodoks festlig dansk underholdning: Morsom, velspillet og uforudsigeligt komisk. Finn Nørbygaard er bedst af de to og spiller sin enfoldige rolle perfekt, Jacob Haugaard er dog også voldsomt morsom, (ikke mindst da han springer ud som "Finns mor").

    Troværdig sekt-satire
    Beskrivelsen af Cirkel-sekten er troværdigt satirisk: den tjener millioner på folks naivitet. I det store og hele er "Jydekompagniet" velfungerende med masser af varm humor i ægte og opdateret skæv dansk satireform.

    Vammelt Kjær-indslag
    Slutningen med vamle Birthe Kjær kan ses som en sukkersød-parodi, men virker alligevel let lallende og forstyrrer helheden.

    Pressen skrev
    "Jydekompagniet leverer den ægte vare på en usædvanlig vellykket måde", "Lun og langsom action med blomster, bier og poesi", "Et lunt dansk bekendtskab", "Kær og folkelig - fortjener succes", "Henter ikke prisen hjem for hverken handling eller vitser, alligevel har den sin egen charme" og "Succes - men ren tidsspilde."

    "Meget lidt morsom"
    De to komikere har ikke format til at bære en hel film. Faktisk er filmen meget lidt morsom, fordi de to herrers evner først og fremmest egner sig til kortvarig situationskomik i tv-klip, skrev en anmelder, og fortsatte: Handlingen er pinligt porøs, og det bliver hurtigt en yderst trættende oplevelse at se de to skuespillere vade ind og ud af sektens hovedkvarter.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020