Knight Moves (1993)

Efter et flot og stemningsfuldt anslag i sort/hvid kammer "Knight Moves" med det samme over i en temmeligt intetsigende fortællestil, hvor farverne falmer i forudsigeligheden. Det eneste rigtigt underholdende består i den langstrakte uvished om, hvem der er morderen.

Overdramatisk
Men dén måde, vi bliver ledt gennem filmen på hen imod det overdramatiske mand-til-mand-klimaks, er både klichéfyldt, overdrevet og uoriginal.

Én blandt mange
"Knight Moves" er således blot én af alt for mange drabsagsfilm, hvor et politimakkerpar koldblodigt kæmper sig gennem uholdbare alibier frem mod sandheden.

Alibi savnes

Undervejs mistænkes en (ganske uskyldig?) mand – filmens hovedperson Peter Sanderson (Christopher Lambert). Han savner tilsyneladende et alibi og for at forvirre især tilskueren så meget som overhovedet muligt, sørger han for skiftevis at virke sympatisk og "skyldig".

Lagt op til flirt
Politimakkerparret pudser en psykolog på Peter Sanderson i forsøget på at finde ud af, om han er vanvittig. At psykologen er en enlig kvinde i sin bedste alder er blot en tilfældighed, men...

Mord via skakbrættet
Vores hovedperson er professionel skakspiller, hvilket er hele filmens pointe. Morderen myrder nemlig ved hjælp af skakspillets strategier, hvor løberen fx rykkes til F-5, hvilket svarer til en bestemt gade i byen.

Gamle rivaler

Det er meningen, at Peter Sanderson skal forsøge at gennemskue morderens strategi og spillestil. Morderen har nemlig udvalgt netop Sanderson til "korrespondent", da de er gamle skakrivaler.

Forudsigelig og kedelig
Filmen er en uskøn og småplat thriller, der, bag den meget fikse og sommetider også til en vis grad raffinerede facade, er temmelig forudsigelig og kedelig.