101 Dalmatians (1997)

    En meget ondsindet rigkvinde vil for alt i verden slagte 101 skønne dalmatinerhvalpe for at få syet sig en pels af dem.


    OVERFLADISK OG OVERSTADIG

    "101 Dalmatians" begynder lovende med en række utroligt morsomme, veloplagte og varierede scener. Men det bliver desværre også det eneste tidspunkt i denne Disney-film, hvor man føler sig rigtig godt underholdt. Allerede efter et kvarters tid køres ind ad en sædvanlig Hollywood-komedie-gade, der er ensrettet og ender i en blindgyde. Der bliver alt for langt imellem de livlige og opfindsomme scener, der prægede filmen så fint i begyndelsen.
     

    En dobbelt dyre-forelskelse

    Jeff Daniels spiller computerspils-designeren Robert, der er en garvet ungkarl. Den eneste, han bor sammen med, er den flotte han-dalamatiner Pongo. Men det skal der snart blive lavet om på: Da Pongo pludselig forelsker sig hovedkulds i en hun-dalmatiner og trækker sin cyklende herre gennem byen, bliver det begyndelsen på en dobbelt-forelskelse.

    Et storstilet bryllup
    Hun-dalamatineren Perles herre er nemlig den enlige kvinde Anita, der tilfældigvis ønsker sig en mand. Robert og Anitas fælles interesse for dalmatinere fører hurtigt til et storstilet bryllup. Der går ikke mange øjeblikke, så er både Perle og Anita gravide, og alt synes at være rosenrødt.

     

    Én på frakken!

    Men i kulissen står den pels-fanatiske mangemillionær Cruella de Vil, hvis ondsindede magtbegær karakteriseres overbevisende af en veloplagt, Golden Globe-nomineret Glenn Close. Da hun får nys om, at der kommer hvalpe i Robert og Anitas hjem, sætter hun alt ind på at få fat på hvalpene. De kunne jo blive til mange dejlige pelse... 

    En dalmatiner pr. minut
    Der er faktisk en nuttet dalmatiner for hvert minut, filmen varer. Men det er ikke nok til at få det hele til at fungere. Hvor veltrænede, dygtige, charmerende og indtagende hundene end måtte være, kan de ikke bjæffe sig ud af den meget tyndt skrevne og særdeles rodede historie. Handlingen er simpelthen ukoncentreret.

    Spredt og overfladisk
    Cruella de Vils optræden i filmen er også spredt og overfladisk: Det er alle hundene, der er stjerner, men den dukkehus-søde fremstilling af de sortplettede, der i lettere overgearet "Alene hjemme"-stil skal forsøge at slippe helskindet fra skurkene, fungerer aldrig helt perfekt. "101 Dalmatians" er fest og farver for børnene, men for meget synkroniseret forudsigelighed fra Hollywood til de mere voksne biografgængere.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    1997, USA, Komedie, Familie, Dyr på film, 101 min.

    Dansk titel: 101 dalmatinere i levende live
    Instr: Stephen Herek Prod: John Hughes, Ricardo Mestres Manus: John Hughes Foto: Adrian Biddle Klip: Trudy Ship Mus: Michael Kamen
    Priser
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Close)