Paths of Glory (1957)

Det er svært at forestille sig en mere fremragende virkelighedsnær skildring af krig på film: Stanley Kubrick viser ingen nåde – han er realist, hvilket i 1957 forargede publikum og anmeldere verden over.

Indsigtsfuld afsky
Med sin indsigtsfulde afsky mod alt, der har med krig at gøre, har Kubrick skabt "Paths of Glory", en brutal historie fra 1. verdenskrig, hvor de firestjernede franske generaler sætter karriere foran menneskeliv og henretter egne soldater, fordi de i deres øjne er forrædere.
 

Endeløs udryddelse

Ganske enkelt fordi, soldaterne ikke stormer frem imod en endeløs, altudryddende tornado af tyske bomber og en kugleregn så tæt som tåge, men i stedet søger ly i skyttegravene.

Umenneskelige krav
Oberst Dax (Kirk Douglas) kan kun passivt overvære de nådesløse øverstbefalendes urimelige og umenneskelige krav, med stor foragt. Dax er helt med på, hvad generalerne er ude på, og han sætter alt ind i et forsøg på at redde de tre soldater, der er blevet udvalgt som repræsentanter for hver bataljon.

Nærmest uvirkeligt

I en absurd, nærmest uvirkelig retssag, forsøger han at agere de anklagedes forsvarer, men hans ønske om at indhente bevismateriale fejes til side af den højrøvede dommer, der tydeligvis også har interesser i generalernes afgørelser.

Antikrig i krigen
Både overrasket, forarget og rasende må vi passivt se til. Kubricks livagtige og detaljerede krigskoreografi former – sammen med fremragende skuespil – en unik antikrigsfilm midt i krigens kerne. Håndfast instruktion giver en komplet oplevelse og en følelse af at være i ét med filmen.