Winter in Wartime (2008)

Urklassisk og ikke videre inspirerende stormelodrama om krigsoplevelser under 2. verdenskrig, nærmere bestemt teenageren Michiel van Beusekoms (Martijn Lakemeier) perspektiv i de døende dage af besættelsen i Holland. "Winter in Wartime [Oorlogswinter]" hittede i hjemlandet Holland. Baseret på en bestsellerroman af Jan Terlouw fortælles historien om Michiel og hans familie i det besatte Holland. Om den farlige leg mellem venner og fjender, hvor både flirts med de gode og de onde kan betyde døden for den lille familie. Da Michiel møder den vingeskudte britiske pilot Jack (Jamie Campbell Bower), får han endelig en mission i krigstid, og han bliver venner med soldaten og forsøger at hjælpe ham efter bedste evne – i sidste ende med at undslippe tyskerne.
 

Filmen beskriver først og fremmest det klassiske tema, hvor dreng bliver mand på rekordtid, mens projektilerne flyver, og nazisterne sætter dagsordenen. Det har vi set før og også mere vedkommende. Det lykkes ikke "Winter in Wartime" at formidle melodramaet på andet end netop meloniveau, og dét i bogstavelig forstand, så violinerne bruser. Underlægningsmusikken er en dræber lige fra anslaget, hvor det allerede fornemmes, hvad vej pilen peger. Tilbage er tiltroen til, at instruktør Martin Koolhoven kan gebærde sig ud over klichéerne i den øvrige filmformidling. Men desværre, formlen ligger fast og byder ikke på nogen former for overraskelse. Der er glimt af det middelmådigt fængende, når Michiel står ansigt til ansigt med farer og voksenliv, men skuespillet kommer aldrig over det jævne, og billederne taler helt og aldeles for sig selv i den epikleflende forudsigelighed, der bringer Hollands krigsvinter op i de højere luftlag, hvor det store orkester samtidig bruser.

Der er gjort et grundigt, men også alt for tydeligt arbejde med kostumer og scenografi: Det er en af disse periodefilm, hvor du sidder og lægger mærke til, hvilket arbejde, der er lagt i at få tidsbilledet til at spille, snarere end i den mere optimale verden, hvor handling og effektmageri går op i en højere enhed. Martijn Lakemeier udfylder den bærende rolle som 14-årige Michiel med en nogenlunde passabel troværdighed, men ligesom filmen som helhed drukner også præstationerne i det glanspolerede.